fredag den 30. april 2010

Det skal du være stolt af !

En mandschauvinist er en person, som anser det som sin soleklare ret at dominere, kontrollere og definere kvinden, hendes virkelighed og aktiviteter.

Mandschauvinister fortæller kvinderne, hvordan de egentlig er, hvad de dybest set føler, hvordan de burde tænke og handle og hvad deres opgave og plads i tilværelsen og samfundet er. De ved altid bedst selv om de kan tage sig tid til også at lade kvinder udtale sig.

Denne definition fandt jeg frem - og ud fra den anser jeg mig ikke for at være en mandschauvinist, selv om vi i vores forhold har valgt en rollefordeling der umiddelbart kunne indikere dette.

På trods heraf, blev jeg i går beskyldt for at være en mandschauvinist, fandt det grundet situationen omsonst at gå i rette hermed og undlod derfor at gøre dette, men oplevede til min tilfredshed, at min kvinde gik i rette mod beskyldningen.

Indtil da havde vi været på besøg ved noget af min kvindes ældre familie og mod slutningen af en ellers hyggelig aften måtte vi konstatere, at parret der tidligere begge har besiddet rigtig høje stillinger i samfundet, synes at være blevet angste for de medborgere der blev omtalt som "de fremmede" og specielt deres kultur/religion. Tillige syntes alkoholforbruget ofte at have passeret grænsen for hvad der er tiltrådig, selv i festligt lag - og i går var ingen undtagelse.
Og på et tidspunkt skænkede værten igen op i min kvindes glas, hvorpå jeg - der ikke havde drukket - åbent sagde, at min kone ikke skal have mere at drikke.

Dette var dråben der fik - om ikke bægret til at flyde over - så værtinden til spidst at konstatere, at jeg da vist efterhånden skal til at passe på med ikke at blive en større mandschauvinist.

Konkret var der to grunde til min bemærkning. Dels den, at min kvinde desværre tåler alkohol stadig dårligere og vi har aftalt vi begge er opmærksom herpå, men ikke mindst grundet den rollefordeling vi har valgt og som selvfølgelig udleves med lempe i nært familiært regi.

På grund af det sidstnævnte udlod jeg at debatere værtindens udsagn og undgik yderligere, for kort tid herefter at bryde op.

Her til morges fandt jeg det dog værd at drøfte gårsdagens hændelse med min kvinde og spurgte til hvorvidt jeg havde generet hende ved afslå yderligere vin hvortil hun undrene svarede nej og hvorfor.
Derefter bragte jeg værtindens advarsel til mig om ikke at blive en større mandschauvinist - og kunne med glæde konstatere, at min kvinde hertil sagde, at hvis min adfærd er at være mandschauvinist, så skal jeg være stolt af det.

tirsdag den 27. april 2010

Frihed gennem ufrihed

"Jeg tager din frihed fra dig for at gøre dig fri".

Dette var ordene der afsluttede en dialog vi havde her til morges efter en meget tidlig morgen der havde budt på at jeg "tvang" en udløsning frem som hun nok ikke selv havde til hensigt.

Ordene er på mange måder betegnet for den proces min kvinde og jeg har gennemgået - og som til stadighed antager nye dimensioner.

Aftenen forinden havde jeg ladet pisken danse på en krop som kun langsomt blev varm og aldrig helt åben og modtagelig. Og jeg sluttede ved at lade hende modtage et par enkelte afsluttende slag, der lige var en smule kraftigere end vi nybegyndere ud i dette, indtil nu gjort.
Om det var det, eller at hverken hun eller jeg nok ikke var helt tændte, som gjorde at hendes efterfølgende forløsning udeblev - og at vi i stedet lagde os tæt ind til hinanden i søvnen - ved jeg ikke.

Men det var den begivenhed der lå i mit baghoved, da jeg vågnede tidligt her til morgen og stille vækkede hende ved at gennemtvinge aftenens manglende forløsning.

Samtidig var den efterfølgende dialog en af disse meget korte samtaler, hvor ordene er meget præcise og går direkte ind og fæstner sig i hjernen uden at skulle igennem de filtre som normalt sier "ubehagelige og forkerte" erkendelser bort.

Og herefter fulgte en stille reflekterende stud, hvorefter hun lydigt gennemførte den del af morgenritualet hvor hun tager mit lem i munden.

Herefter gik hun med et smil på munden i gang med at tage sit motionstøj på, hvorimod jeg i dag valgte at udsætte løbeturen for dels at skrive dette blogindlæg og derefter tilberede morgenmad til os begge.

lørdag den 10. april 2010

En debut

Lagde i går aftes en træt og tilfreds kvinde i seng efter min brug af pisken på hendes krop, der endte med at blive rød, prikkende og varm krop.

Ingen tvivl om at denne min første brug af pisken ikke for alvor var fysisk belastende og kun frigjorde en behagelig tilstand i min kvinde; men seancen var mentalt ret så overskridende for mig.

Det var derfor også mig der lå længe og efterbehandlede indtrykkene og havde svært ved at falde i søvn.

Morgenen har været utrolig øm og præget af en dyb dialog om hvad var det nu lige der skete.

Sidder lige nu, hvor min kvinde er ude at gå, og smiler samtidig med at jeg gennem vinduerne i mit arbejdsværelse kan se ud over skoven og markerne - og har besluttet mig for at dette bliver en god dag.

Kærligst

mandag den 5. april 2010

Om tavse jyder

Jeg har blandt andet en social uddannelse og jeg sanser og erkender primært gennem dialogen og den refleksion jeg har gennem den - og ikke så meget gennem nøgtern analyse, som min efterfølgende lange videregående uddannelse tilsigter.

Jeg god til analysearbejde i marken, til at omgås og betjene samarbejdspartnere, men mindre god til at sidde stille på min bagdel og danne mig mine indtryk, alene baseret på hvad jeg individuelt ser og hører.

Det sidste er min kvinde imidlertid. En rigtig jyde ude fra den sidste plovfuge inden Dokkerbanke. Denne karakteristika præger ikke min kvinde i dagliglivet, hvor hun er mere talende end jeg, spørger pænt om lov, søger dialogen, er omsorgsfuld overfor børnene og på mange måder familiens omsorgsperson.

Men i sin seksualitet er min kvinde den stille pæne pige, som er langt fra min måde at sanse og erkende på. Det tog mig lang tid at indse, at dette ikke betyder, at hun ikke har lyst, men i en årrække havde efterspurgt, at jeg tog styring i vores seksualitet - og at hun forventer at jeg læser og formulerer hvor vi skal hen, så underkaster hun sig.

Vi var forleden aften sammen med et andet par, hvor der blandt andet blev gennemført en spankingseance. Dagen efter havde jeg taget min kvinde på byens cafe. Det var en god brunch og en rar lang dialog om alt muligt, indtil jeg spurgte om der var noget hun havde behov for at tale om. Nej var svaret, uagtet aftenen havde budt på flere nye indtryk.
Spurgt en gang til var svaret, at der var ikke noget som havde overrasket hende, og understregede blot, at hun er med - og sagde dermed at resten er op til mig.

Den situation skal jeg nok håndtere, men lige så" let" det er for mig at udleve dominans med den rimelige sikkerhed jeg kan manifestere efter lidt mere end et år, så er legen med smerte, det sted hvor jeg har mest brug for dialogen for at kunne føle mig frem - og hvis der er noget jeg lige nu er letter irriteret på, så er det tavse jyder.

søndag den 4. april 2010

Om mit manglende påskeæg

Min kvinde er mor med et meget stort M. På trods af voksne børn har det været vigtigt at sørge for påskeæg til de små pus.

Og havde det ikke været for flere blomsterhandleres manglende lyst til omsætning i km. omkreds var mit påskeæg til min kvinde ikke blevet af chokolade.

So far so good - og hvor er så overhovedet pointen?

Efter lang tids tilløb med bekendelse til, leg udi og til vores begges tilfredsstillelse, udlevelse af stadig mere seriøs D/s i vores seksualitet og dagligdag er der så småt ved at komme struktur på den lyst vi begge har til at lege med min kvindes fysiske underkastelse og lyster gennem påførelse af smerte med pisk.

Dog ønsker jeg mig yderligere et slagredskab - et redskab vi så praktiseret i gode venners selskab i går aftes - til min stadig lille samling.

Her til aften spurgte jeg spøgefuldt til hvorfor jeg egentlig ikke havde fået et påskeæg. Det forhold kunne jeg godt se ramte et eller andet og det førsteforsøg blev at det var hun ked af og et jeg kunne tage det af børnenes som endnu ikke er overleveret.

Inspireret af aftenen i går, gik djævlen i mig og jeg påpegede at sådan spiller klaveret ikke - og at jeg som kompensation ønsker mig det omtalte slagredskab, og at jeg forventer hun går ind i butikken i København og egenhændigt køber det.
Dette ønske bekom på ingen måder den pæne pige i min kvinde som kom med mange gode begrundelse for hvorfor hun ikke lige skal til staden indenfor de næste dage. Hertil var mit svar, at hvis hun ikke vil gå ind og købe pisken, så vil mit krav til hende blive øget ved at hun i stedet får en kuvert som jeg forventer hun ydmygt skal give til indehaveren af butikken og at jeg ikke nødvendigvis blot redegør for min bestilling.
Det var en lidt tøsefornærmet kvinde som lagde sig til at sove efter et par påskedage der foreløbig har budt på flere indtryk.

tirsdag den 30. marts 2010

Lidt om permanent hårfjerning og noget om motion

Min kvinde har igennem den sidste tid været mere belastet end normalt på hendes arbejde.

Jeg har derfor her til aften aftalt, at efter påske lægger min kvinde sin motion om til en længere gåtur om morgenen og som "noget nyt" går jeg med. Det selv om jeg absolut ikke ynder motion, selv om jeg fysisk savner den træning jeg plejede at dyrke sammen med kollegaerne på min sidste arbejdsplads.

Imidlertid er jeg siden efter sommeren ikke kommet i gang og vælger nu at prioritere mit og min kvindes fælles behov for motion. Og så aftalte vi, at hun i stedet for at gå om eftermiddagen, genoptager sin meditation for at sænke sit stressniveau.

Ovenstående har som sådan ikke noget at gøre med dominans og underkastelse der er et omdrejningspunkt for min blog - og så har det alligevel.

Fordi selv om min kvinde er et stolt og selvstændigt menneske, så ved jeg at hun værdsætter og efterspørger når jeg går ind og sætter rammerne for hendes udfoldelse, der hvor jeg fornemmer at hun har behov for det.

Den rolle var jeg i sin tid nødt til at påtage mig i.f.m. hendes depression; men langsomt har jeg - nu hvor der ikke længere er behov for min tvang (tvang, skrevet uden mine sædvanlige citationstegn) - fået retten til at tvinge hende på baggrund af hendes tillid.

Og den tvang brugte jeg i dag.

Senere havde vi her til aften en samtale om mit ønske om, at min kvinde får fjernet sin kønsbehåring permanent. Vi har tidligere talt om dette og for første gang drøftede vi i dag dette seriøst. Baggrunden var, at jeg fået oplyst en pris for de 7 -10 behandlinger det forventes at tage.

Forude står dog stadig anskaffelse af nye møbler, men beløbet for behandlingerne dækker sådan cirka hvad min chef i dag har stillet i udsigt som et ekstraordinært engangstillæg for den mer-arbejdsbyrde jeg har haft gennem en tid. Så lad os nu se. Jeg vil i hvert fald foretrække, at min kvinde bliver permanent glat.

mandag den 29. marts 2010

Om fascinationen af intimpiercing

Jeg er fascineret af visse typer piercinger. Ikke dem alle, specielt synes jeg ikke at piercinger i ansigtet er særligt klædelige.

For nyligt blev jeg i en mail via vores parprofil af et par bedt om et detaljeret billede af min kvindes piercing.

Det billede er jeg ikke umiddelbart begejstret for at udlevere, da jeg ikke kender de pågældende og dermed ikke kan stole på om billedet forvaltes respektfuldt.

Forespørgslen fik mig imidlertid til at opsummere. Konkret har jeg overfor min kvinde tilkendegivet, at når hun er klar, vil jeg at hun får en til tre ringe i hver kønslæbe. Og når det sker vil hendes smykke der i dag bærer i hendes klitoris forhud blive flyttet ned til den nederste ring Det for at minimere trækket, som har medført at ringen er blevet skiftet ud med en lidt tykkere ring, men som igen har udvidet hullet en smule.

Udformningen af hendes smykket er bevist valgt af mig, fordi det skal hænge i sin 5 cm lange kæde og tydeligt vise en eventuel tilskuer, at her er der tale om en mærket kvinde.
Min kvinde var i starten ikke altid lige glad for smykket, som hun nu har båret i et lille år og bad i begyndelsen et par gange om hun kunne få det af. Det afviste jeg og nu tilkendegiver hun, at hvis det er det jeg vil - så vil hun bære det med den stolthed det giver.

Smykket har kun været fjernet en gang hvor hun skulle til læge, men hun måtte acceptere at ringen i forhuden ikke kom ud ved den lejlighed. Konkret sidder smykket fast ved at ringen går igennem en ring i enden af den kæde smykket er fastgjort til. Smykket kan derfor ikke tages ud, med mindre jeg åbner selve ringen i piercingen.

Forude venter nu, at jeg har sagt til min kvinde, at vi skal igen skal til at begynde at gå i svømmehallen sammen - hvilket hun tog lang tid om at vende sig til, bare som glatbarberet.
Hun har i den forbindelse prøvet at gemme smykket imellem kønslæberne, hvilket kan lade sig gøre, men det har en tilbøjelighed til at smutte ud - også ud af siden på et par trusser.

Men som den kvinde hun er, er jeg ganske overbevist om at hun vil følge mig - og gennemføre at klæde om og vasker sig i andre kvinders åsyn.