Hvornår lærer jeg det

Jeg er heldig mand der er begavet med en kvinde der gennem mere 25 har været yderst hengiven overfor mig - og som jeg først for relativt kort tid siden for alvor er begyndt at se og værdsætte. Derfor nedenstående spørgsmål

Hvornår lærer jeg det? - At udøvelse af dominans bør følge hånd i hånd med empati og indlevelse overfor min kvinde.

Hun var fredag eftermiddag fuldstændig mast, småbidende og afvisende, efter en uge med et konstant hårdt arbejdsmæssigt pres; men jeg så ikke dette. Indledte i stedet en forgæves dialog der endte i en lang enetale om vores forhold, insisterende på at drøfte roller m.m.

Jeg afviste en bøn om at stoppe samtalen og invitation til nærhed i stedet for krav.

En række tåbeligheder blev sagt fra begge sider og en god fredag eftermiddag blev spildt. Til slut var det hende der fremsatte de grove udsagn, slog med nakken, vendte ryggen til og gik.

Fulgte efter hende og trængte tavs hende op mod vægen, langstragt kyssen i gangen og efterfølgende forløsning/forsoning i sengen. Hvorfor fanden gjorde jeg ikke bare det fra en start og da hun inviterede til det?. Hvem styrer egentlig hvem?
Umiddelbart herefter kom vores nu voksne og snart flyvefærdige stadigt hjemmeboende barn hjem og spurgte forundret til, hvornår han skulle spise. Det blev sen mad i fredags.

Lørdag, dagen efter, blev en underlig dag præget af gårsdagens ordveksling og rejsen hjem til familiens skød for at fejre en rund fødselsdag, blev først senere til den hyggelige begivenhed den burde have været allerede fra dagens begyndelse.

Efter en god morgen her søndag, sidder jeg ved min pc og funderer. Kan konstatere, at trods alle lyster og erkendelser om en ny seksualitet og et nyt samlivsmønster, så er mange års på ond og godt gennemprøvede samlivsmønstre ikke længere væk, end at de i en presset situation hurtigt springer ud af skabet og forsøger at tage magte fra os begge.

Som jeg indledte med, fik jeg således en kontant lektion i, at udøvelse af dominans bør følge hånd i hånd med empati og indlevelse overfor min kvinde - ellers ser det ud til at jeg forfalder til tidligere tiders roller hvor jeg, uden at ville det, mere var en småtyran der som oftest fik sin vilje, men ikke sin kvindes hengivelse - og der ønsker jeg mig ikke tilbage til.

Heldigvis er dette ønske ikke mit alene - vi er enige om behovet for at udvikle en strategi for håndtering af situationer som denne. Der var vi ikke tidligere, før vores fælles erkendelse.

Prostitution ?

Her for en time siden, lige efter vi var vågnet fra eftermiddagssøvnen i solen ude i haven, nævnte min kvinde i en sidebemærkning, sådan lidt provokerende og lidt spøgefuldt, at hun følte sig som en prostitueret.

Lidt overraskende måtte jeg spørge hvorfor.

Ikke overraskende hang det sammen med at jeg en times tid tidlige på dagen havde foræret hende 4 små røde glaslysestager fra hendes foretrukne brugskunsthandler, med en henvisning til formiddagens erotik og en bemærkning om at: lydige kvinder får gaver - modstridige kvinder bliver "tvunget til at tilfredsstille sig selv".

Tilbage sidder alligevel lidt tanken om min kvinde som min prostituerede. Underlig nok er den tanke slet ikke så frastødende som den ville have været for mindre end et år siden.

Forøvrigt tror jeg nok, at "stillingen blev 1 - 1" da jeg besvarede hende ved at tilkendegive min tilfredshed med hende som prostitueret og meddelte, at hun nok burde afstå fra at komme med ideer af den slags.

Sådan en søndag morgen

Jeg har en kvinde, der trods alle ønsker om D/s, rummer en person der blev opdraget som en pæn pige - og hvor opdragelsen stadig trækker sine spor.

Den kvinde var i går aftes, efter en lang dag, som en spindende kat efter at være blevet masseret på sin ryg med en ny lækker olie. Lige så meget som hun nød det, lige så meget vred det sig efterfølgende i hende, da jeg tvang hende til selv at masturbere sig til udløsning, med mig liggende ved sin side.
Bøn og udsagn om ikke at kunne "få fat" og at hun var træt, blev kun imødegået af min stædige fastholden og truslen om at så ville jeg fortsætte stimuli, men uden at det ville kulminere i den ønskede udløsning.
Det samtidig med, at hun var påført de håndledsmanchetter hun har et tilsvarende ambivalent forhold til gjorde det ikke mindre nemt for hende, og det blev en sej forløsning.

Det var med det billede på nethinden, jeg for en lille time siden vågnede ved siden af min stadig sovende kvinde. Smuk lå hun afslappet der med sit grå hår, som jeg er meget taknemmelig for ikke længere er farvet i mærkværdige nuancer, men udståler den person som jeg levet med i snart en menneskealder.

Og at jeg, når jeg har konfronteret hendes seksualitet med den pæne pige, ofte har en stille; men veltilfreds kvinde, slog heller ikke fejl. Jeg fik min tilfredsstillelse i hendes mund og nu vil jeg lægge mig til at sove lidt mere medens hun er ude og gå sin morgentur.

Det tegner til at blive en god dag.

En ny sårbarhed åbenbarer sig

De sidste uger har min kvinde været under et urimeligt hårdt arbejdspres på grund af udmøntningen af de politisk bestemte nedskæringer overfor de klienter hun varetager.

Hendes fokus har derfor været andetsteds og på hendes fødselsdag forleden kulminerede aftenen i stedet for det hyggesamleje hun havde lagt op til, i en samtale (som jeg indledte, om vores forhold) der endte rædselsfuldt. Kort fortalt endte vi i en ordveksling hvor vi ikke hørte på hinanden og hvor hun gav udtryk for, at hun kunne være i tvivl om forventningerne til hendes seksualitet og vores indbyrdes rollefordeling.

Det blev den første nat hvor vi i frustration/surhed sov hver for sig og heldigvis var det ikke aftenen hvor jeg valgte at gennemtvinge et samleje. Dertil var der den aften nok sagt for meget til, at jeg med sikkerhed kunne have "påtvunget" hende forløsning - om end vi bagefter har drøftet om ikke det var, hvad der burde have været sket.

Nu, nogle dage efter og "tilbage på sporet" er vi enige om, at det var en tåbelig ugennemtænkt og ikke-rigtig af situationen fremtvunget udmelding - og en situation vi burde have undgået. Ikke så meget ordvekslingen, men tidspunktet og de konditioner det foregik under. Omvendt har det givet anledning til nogle refleksioner over hvad det er vi vil og hvor vi er.

Det er som om den nyorientering af vores forhold vi har indledt, har medført at vi på nogen punkter er blevet rigtigt meget sårbare. Det er når vi er inde og tale om kernen i vores seksualitet og roller i dagligdagens forhold udenfor sengen. Den dybe interaktion i hinanden synes heldigvis at have medført en erkendelse af hvor dybt vi er afhængige af hinanden - og at en at en tåbelig og uigennemtænkt bemærkning (endnu) kan gøre utilsigtet ondt og ryste det endnu relativt nye fundament vi er ved at bygge op.

Det ville dog være naivt at forestille sig, at den slags ordvekslinger ikke fortsat vil kunne ske, men vi er enige om at vi skal søge at forebygge dem. Godt nok ændredes vores indbyrdes dialog sig positivt da vi erkendte og drog de første erkendelser af, at vi fascineres af og ønsker at udleve D/s. Der begynder dog nu at udkrystallisere sig et behov for at sætte tempoet ned og ikke bare være beruset af, at vi har erkendt vores lyster på et eller andet udefinerlig plan - og i stedet skal vi til mentalt og konkret at omsætte dette til en dagligdag.

Det er den opgave jeg/vi på forskellig vis sysler med og som jeg i takt med, at det bundfælder sig vil forsøge af nedfælde overvejelserne om på bloggen.

Tilbage

For lidt over 2 uger siden havde min kvinde og jeg (sølv)bryllup på en smuk solbeskinnet helligdag.
Først med den traditionelle morgenkaffe med masser af familie, venner og kollegaer, for senere på dagen - sammen med lidt under 50 særligt nære relationer - at fejre den efterfølgende kirkelige velsignelse af vores forhold, som vi ikke fik, da vi 25 år før blev gift på et rådhus.
Da alt foregik i eget regi, har der været meget at foretage sig, særlig før (sølv)brylluppet, men også bagefter. Mange indtryk er først nu ved at bundfælde sig. Særligt vedrørende vores forhold og den udvikling der blev igangsat, da vi omkring årsskiftet erkendte og begyndte at reflektere over vores lyst til at inddrage dominans og hengivelse i vores liv.
Jeg ser derfor frem til, i den kommende tid, igen at have tid til at "nedkradse" mine reflektioner på bloggen.
Kærligst

Der "sættes" på vågeblus

Grundet en social begivenhed i forholdet der skal foregå om mindre end 4 uger og som sammen med mit arbejde kræver al min tid, sætter jeg min blog på et selvvalgt vågeblus den næste tid.

What does the man get out of it? Many things!

Som par gennem snart 25 år, har vi været igennem mangt og meget - børn, etablering, karrierer, uddannelse, fyring og langvarigt sygdom for at nævne de ting der fyldte mest. Hertil kommer ægteskabets op- og nedture med lykke, konflikter og overvejelser om den skilsmisse, som det alligevel aldrig rigtig er kommet på tale at gennemføre - imedens vi stille og roligt har bevæget os frem mod det snarlige sølvbryllup.
Det er der som sådan ikke noget forkert i og det er vel en udvikling de fleste kommer ud for.

Hvad jeg ikke tror er, at de fleste par på dette tidspunkt bliver enige om at gennemføre en så omfattende turn-around vedrørende seksualitet, roller og forventninger til hinanden som vi har gjort - og som har sendt en helt fantastisk glæde, samhørighed og fællesskabsfølelse ind i vores forhold.

Jeg har tidligere nævnt, at min kvinde, også uden for den hede hvisken der finder sted mellem to elskende i sengen under akten, er begyndt at formulere og vedstå ønsker til sin seksualitet der bl. a. omfatter at blive taget af flere mænd.
Hvad der nu også sker, er at hun begynder åbent at italesætte, at hun også befinder sig godt i dagligdagen og uden for seksualiteten med vores ny roller og at hun - samtidig med at hun føler sig værdsat ved min nye opmærksomhed omkring hendes person og behov - finder stor glæde ved mine forventninger til hende om at respektere mig og efterkomme mine eksplicitte behov.

Alt dette kom frem for første gang i går på bænken ude i haven, i forbindelse med den stille stund vi nu har sammen hver aften og som har afløst tidligere tiders bevistløse tv-kiggeri - Så meget for et nyt dyrt 40 tommers fladskærms-tv, der nu næsten aldrig bliver brugt.

At komme yderligere ind på hendes udsagn, vil være at tolke hendes følelser, hvilket jeg vil afstå fra her.

Derimod kom samtalen kort ind på hvad jeg egentlig får ud af denne turn-around, og der kom jeg til at tænke på en artikel fra Taken in Hand jeg for nylig brugte tid på at fundere over og som på næsten alle punkter beskriver hvad jeg får ud af det?.
Jeg vil derfor afstå fra en længere eksplicit opremsning og i stedet linke til artiklen

Kærligst