En blog award

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKxFXha7GsMV1VrxMUJ-7AD_H_yYkyOktmy5TJ5dxvXWvZLSy5Z8wzpQu_vQrim8-NchmoSSN10Ey9SglbOoZOsLpYY3KqPW8UW6NBUveo8M7RJLtVmnVQl0rC_cLdU-Cc1m7gkt8mw68/s1600-h/kreativbloggerbillede1-150x150.jpg

Ovenstående er linket til en Blog Award jeg stort set samtidig er blevet tildelt af Freja med motivationen "i respekt for hans tilgang til hans kvinde og ham selv", samt Lakajira med motivationen: "hudflettende ærlig blog om den svære proces og dansen på til tider tornede roser".

Indtil nu har min blog mest tjent som det formål at være en elektronisk dagbog, som jeg har brugt til at få styr på mine tanker. At der er andre mennesker som kan læse med har været en konstant påmindelse om rent lavpraktisk, at forsøge at skrive bare nogenlunde præcist og korrekt, men ikke mindst at kunne stå ved hvad det er jeg udtrykker. Jeg ville dog være en krukke af den værste slag, hvis jeg påstod at andres kommentarer og bevidstheden om (læs, stoltheden over) at andre finder mine tanker læseværdige, ikke også betød noget.

Det er derfor med en vis ærbødighed jeg begiver mig ud i opgaven, idet min normalt rationelle hjerne ikke byder mig at deltage i pyramidespil - det sidste forklarer jeg til sidst.

ad. 1. Nøgternt betragtet har jeg levet mere end halvdelen af mit liv, snarere 2/3 del af dette. Det har gennem de sidste år gjort mig enormt bevist om at leve mere ansvarligt end jeg i mange år har gjort.

ad. 2. I forlængelse af foregående statement, kan jeg oplyse, at min vægt ikke længere skal skrives med 3 cifre. At være bevist om sin vægt var i mange år noget jeg så hovedrystende på min kvinde over, men uden at kunne forklare hvorfor, besluttede jeg for 3 år siden at det skulle være slut og tabte 20 kilo - primært ved at sige: nej tak.

ad. 3. Jeg er ansat i den sociale sektor - som højtlønnet og den eneste bureaukrat på et sted med rigtigt mange fagprofessionelle kvinder - og er i disse dage hadet af en del af disse.

ad. 4. Igen uden at vide hvorfor, indså jeg først for lidt mere end et års tid siden hvor dybt jeg elsker min hustru - som jeg har besluttet ikke at omtale min kone. Derfor anvender jeg så vidt muligt betegnelsen "min kvinde" - en betegnelse, som jeg ved hun sætter højt.

ad. 5. At "opdage", at jeg elsker min kvinde, har givet mig en ro i min livsførelse, en lyst til at udleve vores liv og vores seksualitet som vi ønsker det - men samtidig en indsigt i hvor skrøbelig og afhængig en sådan symbiose også er. En passage fra en tv-udsendelse forleden om et par beskriver dette perfekt. Den lød ikke helt præcist citeret således: "de ånder (læs respirerer) igennem hinanden"

ad. 6. Jeg er mønsterbryder. Jeg er familiens eneste virkeligt højtuddannede. Dette trods en opvækst arbejderhjem og med en fortid som smidt ud af folkeskolen - men med hårdtarbejdende forældre og særlig en omsorgsfuld men dominerende mor som det lykkedes mig at frigøre mig fra. En kvinde der desværre døde alt for tidligt, men som jeg hver dag er dybt taknemmelig for de værdier hun gav mig.

ad. 7. Jeg lider formodentlig af dysleksi og har aldrig forstået logikken med udsagnsord, navneord, grundled m.v. og har været tvunget til at huske ordene og ordstillingerne i stedet for at anvende systemer. Derudover har jeg svært ved at fatte mig i korthed og sætter kommaer, som man spreder grus med en skovl. Sært nok synes jeg det er sjovt at skrive.

ad. 8. Jeg har en sær småautistisk evne til at huske de mærkeligste ting.

ad. 9. Jeg går ikke med smykker og pyntegenstande, undtaget slips og elsker jakkesæt - og gruer for hvorledes jeg skal påskynde og huske at bruge det smykke min kvinde gav mig i går. Til gengæld elsker jeg at give og se min kvinde bruge smykker og insistere på at hun bruger smukke og feminine beklædningsgenstande. En lyst der gennem det sidste år har fået hende til at blomstre - og nu oven i købet har fået hende til at bruge sko med stilethæle.

Og nu tilbage til betragtningen om denne Blog Award som et pyramidespil. En af grundene til at jeg normalt ikke deltager i disse, er at jeg nøgternt ved, at kæden brydes et sted når forudsætningen for vækst ikke længere er til stede. Jeg har levet op til den første betingelse for at få prisen og har med omtanke beskrevet 7 mere og mindre personlige ting om mig selv - men vil nu bryde kæden, da jeg ikke kan komme på flere at sende denne Blog Award til.
I givet fald ville jeg skulle sende den til personer, hvor risikoen for at bryde en anonymitet om det jeg primært blogger om er for stor.

Jeg vil derfor blot sende disse oplysninger ud i cyberspace og endnu en gang forundres over at mine egne personlige betragtninger synes at læses mere indgående af andre, end jeg i sin tid havde forventet.

Kærligst

Hvad skete der lige?

Har i en tid følt mig ramt af en skriveblokering. Lysten har været der, men hver gang jeg har forsøgt at skrive et indlæg har undskyldninger som arbejde, respekten for vores fælles intimitet, ect. , blokeret for fingrenes dans på tastaturet.

Der sker på mange måder en rivende udvikling både for mig, min kvinde - og specielt i vores forhold. På nogle punkter er vores omvæltning i seksualiteten blevet til en hverdag. Ikke at forstå som, at der ikke sker noget, men at en række interne relationer er blevet ritualiseret. På den gode måde, ved f.eks. at min kvinde naturligt bærer sit smykke i sin piercing i sit skød, at hun "naturligt" ikke bærer trusser, indtil videre i fritiden - og så videre.

Derfor er en del af vores udfordring pludselig at sanse og nyde, hvad vi gør i ekstrem grad, dog ikke båret af den eufori der var til en begyndelse, men på en måde hvor det ikke i samme grad er nødvendigt for mig at bearbejde mine indtryk via bloggen. I stedet synes en helt utrolig fælles forståelse af vores roller og seksualitet at være opstået.

Således står endnu en mur for at blive væltet. Vi har udvalgt, bestilt og skal hente 3 piske til brug for en leg, som jeg for bare et par måneder siden ikke ville have troet mulig.

Hvad var det så lige der brød "blokeringen"

Vi har gennem en tid brug en mængde energi, arbejde og ressourcer på at sætte vores nye hjem i stand og i morgen skal vi gøre klar til at der i næste uge igen kommer håndværkere og sviner.

Derfor spurgte min kvinde mig hvad jeg ville sige til at få min gave en dag før denne skrækkelig amerikanske Valentins Dag, hvilket jeg indvilgede i.

Jeg var i den forbindelse glad for, at jeg for alle eventualiteters skyld havde købt en ny håndtaske til min kvinde - Just in case.

Jeg fik af min kvinde et smukt sølvsmykke til at bære i en lædersnor; men det som katalyserede min lyst til at begå et nyt indlæg var teksten på kortet der fulgte med smykket.

Det lyder:

Kære ........

Denne gave skal bruges i
ganske særlige situationer og
er et tegn at du er manden,
herskeren og har magten!

Kys ......

Så lige nu føler jeg "blot" en dyb ærbødighed for at have det privilegium at være min kvindes mand og hersker med alt hvad det indebærer.

Kærligst