Der sker på mange måder en rivende udvikling både for mig, min kvinde - og specielt i vores forhold. På nogle punkter er vores omvæltning i seksualiteten blevet til en hverdag. Ikke at forstå som, at der ikke sker noget, men at en række interne relationer er blevet ritualiseret. På den gode måde, ved f.eks. at min kvinde naturligt bærer sit smykke i sin piercing i sit skød, at hun "naturligt" ikke bærer trusser, indtil videre i fritiden - og så videre.
Derfor er en del af vores udfordring pludselig at sanse og nyde, hvad vi gør i ekstrem grad, dog ikke båret af den eufori der var til en begyndelse, men på en måde hvor det ikke i samme grad er nødvendigt for mig at bearbejde mine indtryk via bloggen. I stedet synes en helt utrolig fælles forståelse af vores roller og seksualitet at være opstået.
Således står endnu en mur for at blive væltet. Vi har udvalgt, bestilt og skal hente 3 piske til brug for en leg, som jeg for bare et par måneder siden ikke ville have troet mulig.
Hvad var det så lige der brød "blokeringen"
Vi har gennem en tid brug en mængde energi, arbejde og ressourcer på at sætte vores nye hjem i stand og i morgen skal vi gøre klar til at der i næste uge igen kommer håndværkere og sviner.
Derfor spurgte min kvinde mig hvad jeg ville sige til at få min gave en dag før denne skrækkelig amerikanske Valentins Dag, hvilket jeg indvilgede i.
Jeg var i den forbindelse glad for, at jeg for alle eventualiteters skyld havde købt en ny håndtaske til min kvinde - Just in case.
Jeg fik af min kvinde et smukt sølvsmykke til at bære i en lædersnor; men det som katalyserede min lyst til at begå et nyt indlæg var teksten på kortet der fulgte med smykket.
Det lyder:
Kære ........
Denne gave skal bruges i
ganske særlige situationer og
er et tegn at du er manden,
herskeren og har magten!
Kys ......
Så lige nu føler jeg "blot" en dyb ærbødighed for at have det privilegium at være min kvindes mand og hersker med alt hvad det indebærer.
Kærligst
Hvad var det så lige der brød "blokeringen"
Vi har gennem en tid brug en mængde energi, arbejde og ressourcer på at sætte vores nye hjem i stand og i morgen skal vi gøre klar til at der i næste uge igen kommer håndværkere og sviner.
Derfor spurgte min kvinde mig hvad jeg ville sige til at få min gave en dag før denne skrækkelig amerikanske Valentins Dag, hvilket jeg indvilgede i.
Jeg var i den forbindelse glad for, at jeg for alle eventualiteters skyld havde købt en ny håndtaske til min kvinde - Just in case.
Jeg fik af min kvinde et smukt sølvsmykke til at bære i en lædersnor; men det som katalyserede min lyst til at begå et nyt indlæg var teksten på kortet der fulgte med smykket.
Det lyder:
Kære ........
Denne gave skal bruges i
ganske særlige situationer og
er et tegn at du er manden,
herskeren og har magten!
Kys ......
Så lige nu føler jeg "blot" en dyb ærbødighed for at have det privilegium at være min kvindes mand og hersker med alt hvad det indebærer.
Kærligst
Opslag
Åh ja. Pludselig opdager man, at det er blevet "hverdag" - og en anden form for samhørighedsfølelse har afløst euforien.
SvarSletDen er dyb, samhørigheden. Grænser til afhængighed, til symbiose. Måske er det sådan, det skal være?
Hvor er det smukt, at din kvinde giver dig et sådan smykke - som tegn på jeres indbyrdes magtforhold og samhørighed.
Tillykke til jer begge :-)
Jeg har valgt at give dig en award – du kan finde den her: http://lakajira.wordpress.com For at modtage den skal du linke til mig som har givet dig den, sætte den på din blog – skrive 7 ting om dig selv og sende den videre til 7 andre.
SvarSletRigtig hjerteligt tillykke med den.
Kære Oscar, det er dejligt at læse, at det går jer godt og at der tilmed stadigvæk tages nye skridt.... når det er sagt, så vil jeg gerne udbringe et trefoldigt Øv ift. "dræberhverdagen" ... Der skulle være en lov mod hverdagen... altså nej, det skulle der nok ikke! Men ØV! Det kommer så meget til at handle om vilje og arbejde... i hvert fald en villet indstilling, mere end en følt indstilling.... og ingen... ingen undgår det. Euforien er selvfølgelig udmattende, men at der findes for meget af det gode er sludder og vrøvl...
SvarSletKærlig hilsen Irene, Milde Kivnde