Det skal du være stolt af !

En mandschauvinist er en person, som anser det som sin soleklare ret at dominere, kontrollere og definere kvinden, hendes virkelighed og aktiviteter.

Mandschauvinister fortæller kvinderne, hvordan de egentlig er, hvad de dybest set føler, hvordan de burde tænke og handle og hvad deres opgave og plads i tilværelsen og samfundet er. De ved altid bedst selv om de kan tage sig tid til også at lade kvinder udtale sig.

Denne definition fandt jeg frem - og ud fra den anser jeg mig ikke for at være en mandschauvinist, selv om vi i vores forhold har valgt en rollefordeling der umiddelbart kunne indikere dette.

På trods heraf, blev jeg i går beskyldt for at være en mandschauvinist, fandt det grundet situationen omsonst at gå i rette hermed og undlod derfor at gøre dette, men oplevede til min tilfredshed, at min kvinde gik i rette mod beskyldningen.

Indtil da havde vi været på besøg ved noget af min kvindes ældre familie og mod slutningen af en ellers hyggelig aften måtte vi konstatere, at parret der tidligere begge har besiddet rigtig høje stillinger i samfundet, synes at være blevet angste for de medborgere der blev omtalt som "de fremmede" og specielt deres kultur/religion. Tillige syntes alkoholforbruget ofte at have passeret grænsen for hvad der er tiltrådig, selv i festligt lag - og i går var ingen undtagelse.

Og på et tidspunkt skænkede værten igen op i min kvindes glas, hvorpå jeg - der ikke havde drukket - åbent sagde, at min kone ikke skal have mere at drikke.

Dette var dråben der fik - om ikke bægret til at flyde over - så værtinden til spidst at konstatere, at jeg da vist efterhånden skal til at passe på med ikke at blive en større mandschauvinist.

Konkret var der to grunde til min bemærkning. Dels den, at min kvinde desværre tåler alkohol stadig dårligere og vi har aftalt vi begge er opmærksom herpå, men ikke mindst grundet den rollefordeling vi har valgt og som selvfølgelig udleves med lempe i nært familiært regi.

På grund af det sidstnævnte udlod jeg at debatere værtindens udsagn og undgik yderligere, for kort tid herefter at bryde op.

Her til morges fandt jeg det dog værd at drøfte gårsdagens hændelse med min kvinde og spurgte til hvorvidt jeg havde generet hende ved afslå yderligere vin hvortil hun undrene svarede nej og hvorfor.

Derefter bragte jeg værtindens advarsel til mig om ikke at blive en større mandschauvinist - og kunne med glæde konstatere, at min kvinde hertil sagde, at hvis min adfærd er at være mandschauvinist, så skal jeg være stolt af det.

Frihed gennem ufrihed

"Jeg tager din frihed fra dig for at gøre dig fri".

Dette var ordene der afsluttede en dialog vi havde her til morges efter en meget tidlig morgen der havde budt på at jeg "tvang" en udløsning frem som hun nok ikke selv havde til hensigt.

Ordene er på mange måder betegnet for den proces min kvinde og jeg har gennemgået - og som til stadighed antager nye dimensioner.

Aftenen forinden havde jeg ladet pisken danse på en krop som kun langsomt blev varm og aldrig helt åben og modtagelig. Og jeg sluttede ved at lade hende modtage et par enkelte afsluttende slag, der lige var en smule kraftigere end vi nybegyndere ud i dette, indtil nu gjort.
Om det var det, eller at hverken hun eller jeg nok ikke var helt tændte, som gjorde at hendes efterfølgende forløsning udeblev - og at vi i stedet lagde os tæt ind til hinanden i søvnen - ved jeg ikke.

Men det var den begivenhed der lå i mit baghoved, da jeg vågnede tidligt her til morgen og stille vækkede hende ved at gennemtvinge aftenens manglende forløsning.

Samtidig var den efterfølgende dialog en af disse meget korte samtaler, hvor ordene er meget præcise og går direkte ind og fæstner sig i hjernen uden at skulle igennem de filtre som normalt sier "ubehagelige og forkerte" erkendelser bort.

Og herefter fulgte en stille reflekterende stud, hvorefter hun lydigt gennemførte den del af morgenritualet hvor hun tager mit lem i munden.

Herefter gik hun med et smil på munden i gang med at tage sit motionstøj på, hvorimod jeg i dag valgte at udsætte løbeturen for dels at skrive dette blogindlæg og derefter tilberede morgenmad til os begge.

En debut

Lagde i går aftes en træt og tilfreds kvinde i seng efter min brug af pisken på hendes krop, der endte med at blive rød, prikkende og varm krop.

Ingen tvivl om at denne min første brug af pisken ikke for alvor var fysisk belastende og kun frigjorde en behagelig tilstand i min kvinde; men seancen var mentalt ret så overskridende for mig.

Det var derfor også mig der lå længe og efterbehandlede indtrykkene og havde svært ved at falde i søvn.

Morgenen har været utrolig øm og præget af en dyb dialog om hvad var det nu lige der skete.

Sidder lige nu, hvor min kvinde er ude at gå, og smiler samtidig med at jeg gennem vinduerne i mit arbejdsværelse kan se ud over skoven og markerne - og har besluttet mig for at dette bliver en god dag.

Kærligst

Om tavse jyder

Jeg har blandt andet en social uddannelse og jeg sanser og erkender primært gennem dialogen og den refleksion jeg har gennem den - og ikke så meget gennem nøgtern analyse, som min efterfølgende lange videregående uddannelse tilsigter.

Jeg god til analysearbejde i marken, til at omgås og betjene samarbejdspartnere, men mindre god til at sidde stille på min bagdel og danne mig mine indtryk, alene baseret på hvad jeg individuelt ser og hører.

Det sidste er min kvinde imidlertid. En rigtig jyde ude fra den sidste plovfuge inden Dokkerbanke. Denne karakteristika præger ikke min kvinde i dagliglivet, hvor hun er mere talende end jeg, spørger pænt om lov, søger dialogen, er omsorgsfuld overfor børnene og på mange måder familiens omsorgsperson.

Men i sin seksualitet er min kvinde den stille pæne pige, som er langt fra min måde at sanse og erkende på. Det tog mig lang tid at indse, at dette ikke betyder, at hun ikke har lyst, men i en årrække havde efterspurgt, at jeg tog styring i vores seksualitet - og at hun forventer at jeg læser og formulerer hvor vi skal hen, så underkaster hun sig.

Vi var forleden aften sammen med et andet par, hvor der blandt andet blev gennemført en spankingseance. Dagen efter havde jeg taget min kvinde på byens cafe. Det var en god brunch og en rar lang dialog om alt muligt, indtil jeg spurgte om der var noget hun havde behov for at tale om. Nej var svaret, uagtet aftenen havde budt på flere nye indtryk.

Spurgt en gang til var svaret, at der var ikke noget som havde overrasket hende, og understregede blot, at hun er med - og sagde dermed at resten er op til mig.

Den situation skal jeg nok håndtere, men lige så" let" det er for mig at udleve dominans med den rimelige sikkerhed jeg kan manifestere efter lidt mere end et år, så er legen med smerte, det sted hvor jeg har mest brug for dialogen for at kunne føle mig frem - og hvis der er noget jeg lige nu er letter irriteret på, så er det tavse jyder.

Om mit manglende påskeæg

Min kvinde er mor med et meget stort M. På trods af voksne børn har det været vigtigt at sørge for påskeæg til de små pus.

Og havde det ikke været for flere blomsterhandleres manglende lyst til omsætning i km. omkreds var mit påskeæg til min kvinde ikke blevet af chokolade.

So far so good - og hvor er så overhovedet pointen?

Efter lang tids tilløb med bekendelse til, leg udi og til vores begges tilfredsstillelse, udlevelse af stadig mere seriøs D/s i vores seksualitet og dagligdag er der så småt ved at komme struktur på den lyst vi begge har til at lege med min kvindes fysiske underkastelse og lyster gennem påførelse af smerte med pisk.

Dog ønsker jeg mig yderligere et slagredskab - et redskab vi så praktiseret i gode venners selskab i går aftes - til min stadig lille samling.

Her til aften spurgte jeg spøgefuldt til hvorfor jeg egentlig ikke havde fået et påskeæg. Det forhold kunne jeg godt se ramte et eller andet og det førsteforsøg blev at det var hun ked af og et jeg kunne tage det af børnenes som endnu ikke er overleveret.

Inspireret af aftenen i går, gik djævlen i mig og jeg påpegede at sådan spiller klaveret ikke - og at jeg som kompensation ønsker mig det omtalte slagredskab, og at jeg forventer hun går ind i butikken i København og egenhændigt køber det.
Dette ønske bekom på ingen måder den pæne pige i min kvinde som kom med mange gode begrundelse for hvorfor hun ikke lige skal til staden indenfor de næste dage. Hertil var mit svar, at hvis hun ikke vil gå ind og købe pisken, så vil mit krav til hende blive øget ved at hun i stedet får en kuvert som jeg forventer hun ydmygt skal give til indehaveren af butikken og at jeg ikke nødvendigvis blot redegør for min bestilling.
Det var en lidt tøsefornærmet kvinde som lagde sig til at sove efter et par påskedage der foreløbig har budt på flere indtryk.

Lidt om permanent hårfjerning og noget om motion

Min kvinde har igennem den sidste tid været mere belastet end normalt på hendes arbejde.

Jeg har derfor her til aften aftalt, at efter påske lægger min kvinde sin motion om til en længere gåtur om morgenen og som "noget nyt" går jeg med. Det selv om jeg absolut ikke ynder motion, selv om jeg fysisk savner den træning jeg plejede at dyrke sammen med kollegaerne på min sidste arbejdsplads.

Imidlertid er jeg siden efter sommeren ikke kommet i gang og vælger nu at prioritere mit og min kvindes fælles behov for motion. Og så aftalte vi, at hun i stedet for at gå om eftermiddagen, genoptager sin meditation for at sænke sit stressniveau.

Ovenstående har som sådan ikke noget at gøre med dominans og underkastelse der er et omdrejningspunkt for min blog - og så har det alligevel.

Fordi selv om min kvinde er et stolt og selvstændigt menneske, så ved jeg at hun værdsætter og efterspørger når jeg går ind og sætter rammerne for hendes udfoldelse, der hvor jeg fornemmer at hun har behov for det.

Den rolle var jeg i sin tid nødt til at påtage mig i.f.m. hendes depression; men langsomt har jeg - nu hvor der ikke længere er behov for min tvang (tvang, skrevet uden mine sædvanlige citationstegn) - fået retten til at tvinge hende på baggrund af hendes tillid.

Og den tvang brugte jeg i dag.

Senere havde vi her til aften en samtale om mit ønske om, at min kvinde får fjernet sin kønsbehåring permanent. Vi har tidligere talt om dette og for første gang drøftede vi i dag dette seriøst. Baggrunden var, at jeg fået oplyst en pris for de 7 -10 behandlinger det forventes at tage.

Forude står dog stadig anskaffelse af nye møbler, men beløbet for behandlingerne dækker sådan cirka hvad min chef i dag har stillet i udsigt som et ekstraordinært engangstillæg for den mer-arbejdsbyrde jeg har haft gennem en tid. Så lad os nu se. Jeg vil i hvert fald foretrække, at min kvinde bliver permanent glat.

Om fascinationen af intimpiercing

Jeg er fascineret af visse typer piercinger. Ikke dem alle, specielt synes jeg ikke at piercinger i ansigtet er særligt klædelige.

For nyligt blev jeg i en mail via vores parprofil af et par bedt om et detaljeret billede af min kvindes piercing.

Det billede er jeg ikke umiddelbart begejstret for at udlevere, da jeg ikke kender de pågældende og dermed ikke kan stole på om billedet forvaltes respektfuldt.

Forespørgslen fik mig imidlertid til at opsummere. Konkret har jeg overfor min kvinde tilkendegivet, at når hun er klar, vil jeg at hun får en til tre ringe i hver kønslæbe. Og når det sker vil hendes smykke der i dag bærer i hendes klitoris forhud blive flyttet ned til den nederste ring Det for at minimere trækket, som har medført at ringen er blevet skiftet ud med en lidt tykkere ring, men som igen har udvidet hullet en smule.

Udformningen af hendes smykket er bevist valgt af mig, fordi det skal hænge i sin 5 cm lange kæde og tydeligt vise en eventuel tilskuer, at her er der tale om en mærket kvinde.
Min kvinde var i starten ikke altid lige glad for smykket, som hun nu har båret i et lille år og bad i begyndelsen et par gange om hun kunne få det af. Det afviste jeg og nu tilkendegiver hun, at hvis det er det jeg vil - så vil hun bære det med den stolthed det giver.

Smykket har kun været fjernet en gang hvor hun skulle til læge, men hun måtte acceptere at ringen i forhuden ikke kom ud ved den lejlighed. Konkret sidder smykket fast ved at ringen går igennem en ring i enden af den kæde smykket er fastgjort til. Smykket kan derfor ikke tages ud, med mindre jeg åbner selve ringen i piercingen.

Forude venter nu, at jeg har sagt til min kvinde, at vi skal igen skal til at begynde at gå i svømmehallen sammen - hvilket hun tog lang tid om at vende sig til, bare som glatbarberet.
Hun har i den forbindelse prøvet at gemme smykket imellem kønslæberne, hvilket kan lade sig gøre, men det har en tilbøjelighed til at smutte ud - også ud af siden på et par trusser.

Men som den kvinde hun er, er jeg ganske overbevist om at hun vil følge mig - og gennemføre at klæde om og vasker sig i andre kvinders åsyn.

To a Friend who sent me some Roses

En af de store gaver ved at blive ældre er at erkende, at kærlighed har mange udtryksformer og at ikke alle nødvendigvis er fysiske, men at et simpelt digt sagtens kan udfordre en langt ud over hvad vi ellers gør i det daglige.

Af min kvinde, er jeg blevet præsenteret for ovenstående digt af John Keath, der lyder:

As late I rambled in the happy fields,
What time the sky-lark shakes the tremulous dew
From his lush clover covert;—when anew
Adventurous knights take up their dinted shields:
I saw the sweetest flower wild nature yields,
A fresh-blown musk-rose; ’twas the first that threw
Its sweets upon the summer: graceful it grew
As is the wand that queen Titania wields.
And, as I feasted on its fragrancy,
I thought the garden-rose it far excell’d:
But when, O Wells! thy roses came to me
My sense with their deliciousness was spell’d:
Soft voices had they, that with tender plea
Whisper’d of peace, and truth, and friendliness unquell’d.

Lige nu forsøger jeg derfor at ihukomme de finere detaljer fra min engelskundervisning og at sanse digtets dybde.

Prostitution - nok en gang

Der er seksuelle handlinger som min kvinde endnu ikke ynder at yde, men som hun medgiver ligger indenfor hvad jeg med rette (og til tider gør) kan kræve af hende - og som hun medgiver tænder hende i forhold til at blive tvunget, og som hun gerne vil kunne yde uden hendes nuværende reservationer.

På samme tid har min kvinde i et stykke tid købt lidt flere sko og kjoler end godt er - og har accepteret, at jeg har meddelt, at hvis hun for en tid skal have flere af dem, så skal hun bede mig om lov - hvilket hun i overensstemmelse med sin natur har respekteret.

Derfor var den en kælen kvinde, der her til morges hvor vi lå i sengen, kunne berette om en reollignende ting af jern og med kakler hun gerne vil have til sit ny-istandsatte køkken.

Stillet overfor, at jeg egentlig ikke synes det omtalte møbel er noget særligt, men som jeg ved at hun gerne vil have - samtidig med at hun betragter køkkenet som sit domæne, hvor jeg ikke i samme omfang huserer, da jeg kun står for den daglige aftensmad, men ikke bager, vasker op med mere - for en djævel i mig.

Derfor lå det ligefor, at præsentere hende for et tilbud. Aftalen blev i al sin enkelthed, at hun skulle svare på hvorvidt hun er villig at levere den omtalte seksuelle ydelse et antal gange hun endnu ikke ved.

Ønsket om at erhverve det pågældende møbel må have været høj, idet hun ikke var længe om at svare bekræftende. Alternativt har jeg været lidt for blind på hvor meget det tænder hende at blive tvunget til at gøre de ting "hendes pæne pige side" ikke er komfortabel med.

Faktum er, at hun har et "arbejde" forude - og at jeg nyder forventningens glæde.

Et udfordrende udsagn

Initiativtageren til vores seksuelle transformation var i sin tid mig, og jeg har måske bevist - måske snarere præget af en vis usikkerhed - søgt at gå frem i et tempo og på en sådan måde, at min kvinde er med i processen. Det har til tid er medført en utalt indre utålmodighed, som på samme tid har været bekvem, idet det har sikret mig en følelse af kontrol.

Om denne tilbageholdenhed har været for meget ved jeg ikke, men forleden blev jeg midt i en dialog, samtidig med at vi kørte på Tagensvej og midt i at jeg foretog en lidt hasarderet overhaling, ramt af følgende udsagn: "Hvorfor forlanger du ikke bare at jeg skal - så synes jeg det er meget nemmere"

Pludselig var den dialog, som vist nok meget overordnet drejede sig om mine forventninger til hendes adfærd "afklaret", og jeg måtte bruge de næste kilometers kørsel til IKEA i Gentofte på at få sat udsagnet ind i den rette kontekst, som præcist vedrørte hendes forventninger til at jeg aktivt styrer hendes seksualitet.

Selv om jeg generelt ikke er i tvivl om min kvindes submissive karakter, så ramte udsagnet alligevel et eller andet, som jeg har forsøgt at omsætte. Det som bl.a. synes at være min udfordring, er at gennemføre det jeg lyster lige præcis i nuet, i modsætning til ting som er planlagt, der ikke synes besværlige.

Heldigvis synes den situation at være fælles.

I hvert fald havde min kvinde behov for at demonstre en vis trods, da jeg forleden aften bad hende tilfredsstille sig selv, samtidig med at vi sad og så TV. Trodsen kom til udtryk ved, at hun i en tid inden hun hengav sig til mit krav, demonstrativt valgte akavert at forsøge at strikke samtidig med hun begyndte at masturbere, samtidig med at jeg tog mit kamera frem.

Det kom der en del billeder ud af hvoraf jeg har valgt at bringe et enkelt i en beskåren form.

Kærligst

En kort status

Vi sad i går aftes og talte sammen i forbindelse med at jeg ville opdatere vores parprofil. Det gav anledning til en første status over lidt mere end et års intens udvikling.

To kontakter er til stor glæde blevet etableret, men ikke mindst har vi gennemgået en mental udvikling. I vores forhold gennemsyres vores indbyrdes seksualitet for alvor af en udlevelse af dominans og underkastelse. En udlevelse, der føles som en befrielse og en tilfredsstillende rollefordeling - og hvor vores begges lyst til at lade hende bruge af flere træder tydeligere og tydeligere igennem.

Ligeså er vores hemmelige kasse med legetøj blevet erstattes af en mindre taske for at få plads til de piske, der for kort tid siden er blevet erhvervet med henblik på at udleve ønsket om yderligere en fysisk dimension af underkastelsen.

Sideløbende kan jeg konstatere, at behovet for at bearbejde mine indtryk gennem denne blog er mindre end tidlig, hvorfor jeg overvejer om ikke tiden er kommet til at lukke bloggen - og se om behovet for at skrive skulle komme på et senere tidspunkt.

Indtil videre har jeg affundet mig med at jeg p.t. er mere læsende end ydende.

En blog award

https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiKxFXha7GsMV1VrxMUJ-7AD_H_yYkyOktmy5TJ5dxvXWvZLSy5Z8wzpQu_vQrim8-NchmoSSN10Ey9SglbOoZOsLpYY3KqPW8UW6NBUveo8M7RJLtVmnVQl0rC_cLdU-Cc1m7gkt8mw68/s1600-h/kreativbloggerbillede1-150x150.jpg

Ovenstående er linket til en Blog Award jeg stort set samtidig er blevet tildelt af Freja med motivationen "i respekt for hans tilgang til hans kvinde og ham selv", samt Lakajira med motivationen: "hudflettende ærlig blog om den svære proces og dansen på til tider tornede roser".

Indtil nu har min blog mest tjent som det formål at være en elektronisk dagbog, som jeg har brugt til at få styr på mine tanker. At der er andre mennesker som kan læse med har været en konstant påmindelse om rent lavpraktisk, at forsøge at skrive bare nogenlunde præcist og korrekt, men ikke mindst at kunne stå ved hvad det er jeg udtrykker. Jeg ville dog være en krukke af den værste slag, hvis jeg påstod at andres kommentarer og bevidstheden om (læs, stoltheden over) at andre finder mine tanker læseværdige, ikke også betød noget.

Det er derfor med en vis ærbødighed jeg begiver mig ud i opgaven, idet min normalt rationelle hjerne ikke byder mig at deltage i pyramidespil - det sidste forklarer jeg til sidst.

ad. 1. Nøgternt betragtet har jeg levet mere end halvdelen af mit liv, snarere 2/3 del af dette. Det har gennem de sidste år gjort mig enormt bevist om at leve mere ansvarligt end jeg i mange år har gjort.

ad. 2. I forlængelse af foregående statement, kan jeg oplyse, at min vægt ikke længere skal skrives med 3 cifre. At være bevist om sin vægt var i mange år noget jeg så hovedrystende på min kvinde over, men uden at kunne forklare hvorfor, besluttede jeg for 3 år siden at det skulle være slut og tabte 20 kilo - primært ved at sige: nej tak.

ad. 3. Jeg er ansat i den sociale sektor - som højtlønnet og den eneste bureaukrat på et sted med rigtigt mange fagprofessionelle kvinder - og er i disse dage hadet af en del af disse.

ad. 4. Igen uden at vide hvorfor, indså jeg først for lidt mere end et års tid siden hvor dybt jeg elsker min hustru - som jeg har besluttet ikke at omtale min kone. Derfor anvender jeg så vidt muligt betegnelsen "min kvinde" - en betegnelse, som jeg ved hun sætter højt.

ad. 5. At "opdage", at jeg elsker min kvinde, har givet mig en ro i min livsførelse, en lyst til at udleve vores liv og vores seksualitet som vi ønsker det - men samtidig en indsigt i hvor skrøbelig og afhængig en sådan symbiose også er. En passage fra en tv-udsendelse forleden om et par beskriver dette perfekt. Den lød ikke helt præcist citeret således: "de ånder (læs respirerer) igennem hinanden"

ad. 6. Jeg er mønsterbryder. Jeg er familiens eneste virkeligt højtuddannede. Dette trods en opvækst arbejderhjem og med en fortid som smidt ud af folkeskolen - men med hårdtarbejdende forældre og særlig en omsorgsfuld men dominerende mor som det lykkedes mig at frigøre mig fra. En kvinde der desværre døde alt for tidligt, men som jeg hver dag er dybt taknemmelig for de værdier hun gav mig.

ad. 7. Jeg lider formodentlig af dysleksi og har aldrig forstået logikken med udsagnsord, navneord, grundled m.v. og har været tvunget til at huske ordene og ordstillingerne i stedet for at anvende systemer. Derudover har jeg svært ved at fatte mig i korthed og sætter kommaer, som man spreder grus med en skovl. Sært nok synes jeg det er sjovt at skrive.

ad. 8. Jeg har en sær småautistisk evne til at huske de mærkeligste ting.

ad. 9. Jeg går ikke med smykker og pyntegenstande, undtaget slips og elsker jakkesæt - og gruer for hvorledes jeg skal påskynde og huske at bruge det smykke min kvinde gav mig i går. Til gengæld elsker jeg at give og se min kvinde bruge smykker og insistere på at hun bruger smukke og feminine beklædningsgenstande. En lyst der gennem det sidste år har fået hende til at blomstre - og nu oven i købet har fået hende til at bruge sko med stilethæle.

Og nu tilbage til betragtningen om denne Blog Award som et pyramidespil. En af grundene til at jeg normalt ikke deltager i disse, er at jeg nøgternt ved, at kæden brydes et sted når forudsætningen for vækst ikke længere er til stede. Jeg har levet op til den første betingelse for at få prisen og har med omtanke beskrevet 7 mere og mindre personlige ting om mig selv - men vil nu bryde kæden, da jeg ikke kan komme på flere at sende denne Blog Award til.
I givet fald ville jeg skulle sende den til personer, hvor risikoen for at bryde en anonymitet om det jeg primært blogger om er for stor.

Jeg vil derfor blot sende disse oplysninger ud i cyberspace og endnu en gang forundres over at mine egne personlige betragtninger synes at læses mere indgående af andre, end jeg i sin tid havde forventet.

Kærligst

Hvad skete der lige?

Har i en tid følt mig ramt af en skriveblokering. Lysten har været der, men hver gang jeg har forsøgt at skrive et indlæg har undskyldninger som arbejde, respekten for vores fælles intimitet, ect. , blokeret for fingrenes dans på tastaturet.

Der sker på mange måder en rivende udvikling både for mig, min kvinde - og specielt i vores forhold. På nogle punkter er vores omvæltning i seksualiteten blevet til en hverdag. Ikke at forstå som, at der ikke sker noget, men at en række interne relationer er blevet ritualiseret. På den gode måde, ved f.eks. at min kvinde naturligt bærer sit smykke i sin piercing i sit skød, at hun "naturligt" ikke bærer trusser, indtil videre i fritiden - og så videre.

Derfor er en del af vores udfordring pludselig at sanse og nyde, hvad vi gør i ekstrem grad, dog ikke båret af den eufori der var til en begyndelse, men på en måde hvor det ikke i samme grad er nødvendigt for mig at bearbejde mine indtryk via bloggen. I stedet synes en helt utrolig fælles forståelse af vores roller og seksualitet at være opstået.

Således står endnu en mur for at blive væltet. Vi har udvalgt, bestilt og skal hente 3 piske til brug for en leg, som jeg for bare et par måneder siden ikke ville have troet mulig.

Hvad var det så lige der brød "blokeringen"

Vi har gennem en tid brug en mængde energi, arbejde og ressourcer på at sætte vores nye hjem i stand og i morgen skal vi gøre klar til at der i næste uge igen kommer håndværkere og sviner.

Derfor spurgte min kvinde mig hvad jeg ville sige til at få min gave en dag før denne skrækkelig amerikanske Valentins Dag, hvilket jeg indvilgede i.

Jeg var i den forbindelse glad for, at jeg for alle eventualiteters skyld havde købt en ny håndtaske til min kvinde - Just in case.

Jeg fik af min kvinde et smukt sølvsmykke til at bære i en lædersnor; men det som katalyserede min lyst til at begå et nyt indlæg var teksten på kortet der fulgte med smykket.

Det lyder:

Kære ........

Denne gave skal bruges i
ganske særlige situationer og
er et tegn at du er manden,
herskeren og har magten!

Kys ......

Så lige nu føler jeg "blot" en dyb ærbødighed for at have det privilegium at være min kvindes mand og hersker med alt hvad det indebærer.

Kærligst