En mandschauvinist er en person, som anser det som sin soleklare ret at dominere, kontrollere og definere kvinden, hendes virkelighed og aktiviteter.
Mandschauvinister fortæller kvinderne, hvordan de egentlig er, hvad de dybest set føler, hvordan de burde tænke og handle og hvad deres opgave og plads i tilværelsen og samfundet er. De ved altid bedst selv om de kan tage sig tid til også at lade kvinder udtale sig.Denne definition fandt jeg frem - og ud fra den anser jeg mig ikke for at være en mandschauvinist, selv om vi i vores forhold har valgt en rollefordeling der umiddelbart kunne indikere dette.
På trods heraf, blev jeg i går beskyldt for at være en mandschauvinist, fandt det grundet situationen omsonst at gå i rette hermed og undlod derfor at gøre dette, men oplevede til min tilfredshed, at min kvinde gik i rette mod beskyldningen.
Indtil da havde vi været på besøg ved noget af min kvindes ældre familie og mod slutningen af en ellers hyggelig aften måtte vi konstatere, at parret der tidligere begge har besiddet rigtig høje stillinger i samfundet, synes at være blevet angste for de medborgere der blev omtalt som "de fremmede" og specielt deres kultur/religion. Tillige syntes alkoholforbruget ofte at have passeret grænsen for hvad der er tiltrådig, selv i festligt lag - og i går var ingen undtagelse.
Og på et tidspunkt skænkede værten igen op i min kvindes glas, hvorpå jeg - der ikke havde drukket - åbent sagde, at min kone ikke skal have mere at drikke.
Dette var dråben der fik - om ikke bægret til at flyde over - så værtinden til spidst at konstatere, at jeg da vist efterhånden skal til at passe på med ikke at blive en større mandschauvinist.
Konkret var der to grunde til min bemærkning. Dels den, at min kvinde desværre tåler alkohol stadig dårligere og vi har aftalt vi begge er opmærksom herpå, men ikke mindst grundet den rollefordeling vi har valgt og som selvfølgelig udleves med lempe i nært familiært regi.
På grund af det sidstnævnte udlod jeg at debatere værtindens udsagn og undgik yderligere, for kort tid herefter at bryde op.
Her til morges fandt jeg det dog værd at drøfte gårsdagens hændelse med min kvinde og spurgte til hvorvidt jeg havde generet hende ved afslå yderligere vin hvortil hun undrene svarede nej og hvorfor.
Derefter bragte jeg værtindens advarsel til mig om ikke at blive en større mandschauvinist - og kunne med glæde konstatere, at min kvinde hertil sagde, at hvis min adfærd er at være mandschauvinist, så skal jeg være stolt af det.