Sol over Gudhjem. Et nyt smykke, 3

Sol over Gudhjem er vist nok navnet på en Bornholmsk ret med røgede sild.

Det har også været hvad vi i de senere dage har iagttaget fra diverse restauranter med helt fantastiske udsigter over havet i omtalte by.

Og ikke mindst har det lille cirkelformede guldsmykke, som jeg har pålagt min kvinde at bære i sin intimpiercing, funklet som en lille sol over Gudhjem der har tittet frem mellem hendes ben - dels når vi har været alene ved stranden og i det hus vi har beboet, og dels når hun i sine korte sommerkjoler ved en ubetænksomhed har flashed for meget af indersiden af sine lår.

Min kvinde er stadig lidt irriteret over smykket og vil gerne at dets kæde bliver forkortet så det ikke hænger så lagt ned mellem benene når hun går; men er samtidig stolt over sit smykke og glæder sig til, at jeg beder hende om at vise det frem for det par vi for øjeblikket skiver med og ser frem til forhåbentlig at skulle møde.

Vi er nu hjemme og er taget videre i sommerhus med havet indenfor 100 meters afstand og udsigt til badning fra en dejlig lang sandstrand.

Fra sommerlandet

En del af ferien foregår i år ved Vesterhavet og da vejret til morges ikke lige indbød til strandtur fra dagens begyndelse valgte vi at køre mod Holstebro hvor jeg via nettet havde lokaliseret en piercer.

Ærindet var en ny piercing til min kvinde og måske en ditto til mig selv. Årsagen hertil er primært, at tanken har strejfet mig og hvis det skal være, så må en Prince Albert være den piercing det skal være. Sekundært har min kvinde flere gange nævnt, at hun finder det nemt for mig, at forvente at hun lader sig pierce og at det er smertefuldt.

Desværre var klinikken ferielukket, så min kvinde må vente til vi kommer hjem fra ferie, hvorefter vi må en tur til København. Heldigvis havde jeg ikke bekendgjort, at jeg også overvejer en sådan. Den fornøjelse/forventning må hun vente med.

I stedet bød resten af dagen på dasen i en klit med udsigt til Vesterhavet og Nissum Bredning på hver side. Her kunne vi ligge fuldstændig ugenert uden andres mennesker indenfor sigte. Det benyttede vi os af til at solbade nøgne , at jeg læste højt for min kvinde af O´s historie og at drøfte vores seksualitet og vore forventninger til denne indgående. Derudover bød eftermiddagen på sex over flere omgange - og nu hvor vi er kommet hjem, står den på en afskylning for en kombination af sved og sand alle steder på ens krop, inden vi skal ud og spise i den nærliggende by.

Det er svært at forestille sig at skulle på arbejde igen - og heldigvis er der endnu flere uger tilbage og en tur til den østligste del af riget, inden arbejdet atter kalder.

Kærligst

Et nyt smykke, 2

Den gave, i form af det smykke som jeg fik min kvindelige guldsmed til at udføre, er nu overdraget min kvinde. Fra at være en løs tanke min kvinde formulerede - uden at tænke over at jeg ville have modet til at gå til guldsmeden og bestile det - var det pludselig torsdag aften en realitet.

Stor var forlegenheden over dagen efter at skulle til guldsmeden for at få det ciseleret og ved samme lejlighed få det slebet så det bliver lettere at bære i hendes piercing. Hun valgte derfor at omtale det som et vedhæng til en ring i øret, hvilket guldsmeden valgte at spille med på.

Motivet bliver forbogstaverne i vores fornavne der slynger sig ind i hinanden. Lidt for "royalt" efter min mening, men alligevel ganske smukt.

Tilbage er kun at hente smykket når det er færdigt en gang i næste uge og at min kvinde så begynder at gå med det - og så at se om piercingen i klitorisforhuden kan bære det lettere smykke. Ellers venter en piercing nederst i den ene kønslæbe.

Kærligst

At eje, eller blive ejet - et nyt smykke

Med min baggrund på venstrefløjen og min kvindes ditto - oven i købet kombineret med en fortid i kvindebevægelsen - vil det i størsteparten af omgangskredsen ikke være velset, at tale om at "eje sin partner" eller at "være ejet".

Det er ikke desto mindre hvad min kvinde og jeg indbyrdes taler om og de følelser vi forsøger at forholde os til og kapere.

Min kvinde fik på min foranledning en intimpiercing for nogle måneder siden, og er principielt ikke afvisende overfor piercinger i brystvorterne; men er endnu ikke klar. I stedet var hun for et par uger siden, og til min overraskelse, åben over for at få et permanent vedhæng i sin intimpiercing, som hun synes sidder og gemmer sig mellem hendes kønslæber.

Jeg har derfor fået min vanlige guldsmed til at fabrikere et sådant vedhæng. Smykket er netop afhentet og hun får det senere i aften. Det er endnu ikke er præget og jeg vil lade min kvinde få indflydelse på udsmykningen af smykket.

Sikkert er dog, at hun har meddelt, at hun vil have mine initialer præget ind på den ene side af smykket - fordi hun derved føler sig ejet.

Udsmykningen af den anden side af vedhænget, vil jeg lade være op til hende og guldsmeden at bestemme hvorledes det skal ciseleres.

Aftenmørket har sænket sig

I mere end en måned har vi sovet udenfor under et halvtag i vores store have - og det eneste vi hører, nu hvor mørket har sænket sig, er den sagte brummende lyd fra den fjerntliggende motorvej, samt skrigene fra den påfugl som tidligere har været på vandring i vores have. Naboen der er gået i seng, har vi kun en enkelt af. På alle andre sider er åbne marker og skoven i bunden af vores have.

Senere i nat bliver der til gengæld en sagte puslen i ny og næ når husets kat forlyster sig med mus, inden den tidligt på morgenen finder hvile i fodenden af vores seng.

Indenfor de seneste dage er vinterdynen blevet skiftet ud med de lette sommerdyner og myggenettet er kommet op. Derinde under myggenettet, i stearinlysenes skær, ligger min kvinde lige nu og sover sødeligt efter, at vi har dyrket enkel, heftigt og varmt sex inspireret af, at vi her til aften har fået færdiggjort vores brev til den coach vi har valgt til at sparre os i forhold til vores fortsatte udvikling.

Sjovt som noget så banalt, som at skrive et brev om vores inderste lyster og ønsker i sig selv kan virke stimulerende. Vi ser så men allerede nu frem til at begynde samtalerne efter sommerferien, som snart finder sted i sommerhuset og på den store østlige ferieø, og inden vi til efteråret tager på sølvbryllupsrejse på et lille hotel oppe i bjergene ved middelhavet.

Ved guder hvor vi taler.

Ved guder hvor vi taler, taler og taler.

Grundlæggende vil vi hinanden - så meget, at det en gang i mellem gør meget ondt.
Vi har i de sidste uger talt hudløst ærligt sammen om det der er svært - og for første gang i mit ægteskab og i mit voksne liv har jeg grædt. Det gjorde på en og samme tid ondt og godt, måske mest fordi jeg først nu for alvor indser hvor meget min kvinde og jeg er flettet ind i hinandens liv.

Jeg begynder for mit vedkommende, at se forskellen på hvor jeg var indtil for et lille år siden og hvor jeg er på vej hen i dag. Jeg ser en person, der går fra at være meget egoistisk og dominerende, men ikke altid lige elsket af hende jeg dengang betragtede som min kone - til i dag fortsat at være en dominant person, men som oprigtig ønsker at forstå -, ønsker at være hensyntagende overfor - og ønsker at være elsket af hende, som jeg i dag betragter som min kvinde.
Det har på mange måder lykkedes over alle forventninger det sidste lille års tid; men da min kvinde for et par uger siden var i en presset situation tabte vi begge hovedet og jeg forfaldt til tidligere tiders adfærd.

Tilsvarende vendte min kvindes angst for at give slip og til dels vendte hendes frygt for den seksualitet vi begge drages imod tilbage. Det var et par dage i et mindre helvede, hvor vi én nat demonstrativt sov hver for sig, talte forbi hinanden, og på anden vis begge var barnlige og selvcentrerede.

Det var en af de dage, hvor jeg fik den oplevelse at græde og hvor vi gik det skridt videre i vores liv, at når vi rask væk bruger ti-tusinder af kr. på bilen, hvorfor skal vi så ikke bruge mindst det samme på vores fælles samliv og udviklingen af dette.

Vi har derfor trawlet nettet igennem for coaches og samlivsterapeuter og tror vi har fundet et par relevante. Vi er derfor nu ved at skrive et kort rids af hvor vi står, hvad vi ser af udfordringer og vores forventninger til vedkommende - før vi mailer dette til hende med en anmodning om en første tid efter sommerferien. En tid til et samtaleforløb, der gerne skulle bringe os i en tættere forståelse af hinanden og på en fælles kurs for vores fremtidige samliv og seksualitet.

Faktum er endvidere, at den opgave, før vi overhovedet kontakter vedkommende, i sig selv er givtig og lærerig. Så det er med glæde vi forsøger at passe på hinanden de sidste 10 arbejdsdage inden ferien.

Kærligst