tirsdag den 14. juli 2009

Fra sommerlandet

En del af ferien foregår i år ved Vesterhavet og da vejret til morges ikke lige indbød til strandtur fra dagens begyndelse valgte vi at køre mod Holstebro hvor jeg via nettet havde lokaliseret en piercer.

Ærindet var en ny piercing til min kvinde og måske en ditto til mig selv. Årsagen hertil er primært, at tanken har strejfet mig og hvis det skal være, så må en Prince Albert være den piercing det skal være. Sekundært har min kvinde flere gange nævnt, at hun finder det nemt for mig, at forvente at hun lader sig pierce og at det er smertefuldt.

Desværre var klinikken ferielukket, så min kvinde må vente til vi kommer hjem fra ferie, hvorefter vi må en tur til København. Heldigvis havde jeg ikke bekendgjort, at jeg også overvejer en sådan. Den fornøjelse/forventning må hun vente med.

I stedet bød resten af dagen på dasen i en klit med udsigt til Vesterhavet og Nissum Bredning på hver side. Her kunne vi ligge fuldstændig ugenert uden andres mennesker indenfor sigte. Det benyttede vi os af til at solbade nøgne , at jeg læste højt for min kvinde af O´s historie og at drøfte vores seksualitet og vore forventninger til denne indgående. Derudover bød eftermiddagen på sex over flere omgange - og nu hvor vi er kommet hjem, står den på en afskylning for en kombination af sved og sand alle steder på ens krop, inden vi skal ud og spise i den nærliggende by.

Det er svært at forestille sig at skulle på arbejde igen - og heldigvis er der endnu flere uger tilbage og en tur til den østligste del af riget, inden arbejdet atter kalder.

Kærligst

3 kommentarer:

  1. *s*.. selv når jeg forbander generne ved piercinger langt væk, har jeg ingen drømme om at han skal udsættes for det samme! Er det mig der er for blødsøden?.. *g*

    SvarSlet
  2. Kære tøseliv

    Velkommen tilbage fra din ferie.

    Jeg forbinder egentlig ikke ønsket om en eventuelt PA, som en noget jeg skal udsættes for - måske hvis det var min kvinde der krævede det; men det ligger heldigvis uden for hendes rettigheder - snarere som det eneste smykke jeg i givet fald ønsker at bære.
    Og får jeg den, har jeg ingen ambitioner om at fortælle hvorvidt det gjorde ondt. Den "fornøjelse" skal hun, hvor højt jeg end elsker og agter hende, ikke have.

    Derimod holder jeg meget af min kvindes beklagelser og iritation over hendes indtil nu eneste piercing. Jeg har derfor besluttet og meddelt, at hvis ikke smykket - som jeg i dag har fået besked fra min guldsmed om at ciseleringen er færdig - trygt kan vedhæftes piercingen, så venter med usvigelig sikkerhed en ny i kønslæben.

    SvarSlet
  3. Du kan tro han skal toeseliv.
    Det er en af mine "krav" ift. at fortsaette ad det spor.

    Hvis man har den slags droemme i det omfang han eks. har, er det sgu det mindste man kan goere.

    And he kbows:)

    SvarSlet