Der "sættes" på vågeblus

Grundet en social begivenhed i forholdet der skal foregå om mindre end 4 uger og som sammen med mit arbejde kræver al min tid, sætter jeg min blog på et selvvalgt vågeblus den næste tid.

What does the man get out of it? Many things!

Som par gennem snart 25 år, har vi været igennem mangt og meget - børn, etablering, karrierer, uddannelse, fyring og langvarigt sygdom for at nævne de ting der fyldte mest. Hertil kommer ægteskabets op- og nedture med lykke, konflikter og overvejelser om den skilsmisse, som det alligevel aldrig rigtig er kommet på tale at gennemføre - imedens vi stille og roligt har bevæget os frem mod det snarlige sølvbryllup.
Det er der som sådan ikke noget forkert i og det er vel en udvikling de fleste kommer ud for.

Hvad jeg ikke tror er, at de fleste par på dette tidspunkt bliver enige om at gennemføre en så omfattende turn-around vedrørende seksualitet, roller og forventninger til hinanden som vi har gjort - og som har sendt en helt fantastisk glæde, samhørighed og fællesskabsfølelse ind i vores forhold.

Jeg har tidligere nævnt, at min kvinde, også uden for den hede hvisken der finder sted mellem to elskende i sengen under akten, er begyndt at formulere og vedstå ønsker til sin seksualitet der bl. a. omfatter at blive taget af flere mænd.
Hvad der nu også sker, er at hun begynder åbent at italesætte, at hun også befinder sig godt i dagligdagen og uden for seksualiteten med vores ny roller og at hun - samtidig med at hun føler sig værdsat ved min nye opmærksomhed omkring hendes person og behov - finder stor glæde ved mine forventninger til hende om at respektere mig og efterkomme mine eksplicitte behov.

Alt dette kom frem for første gang i går på bænken ude i haven, i forbindelse med den stille stund vi nu har sammen hver aften og som har afløst tidligere tiders bevistløse tv-kiggeri - Så meget for et nyt dyrt 40 tommers fladskærms-tv, der nu næsten aldrig bliver brugt.

At komme yderligere ind på hendes udsagn, vil være at tolke hendes følelser, hvilket jeg vil afstå fra her.

Derimod kom samtalen kort ind på hvad jeg egentlig får ud af denne turn-around, og der kom jeg til at tænke på en artikel fra Taken in Hand jeg for nylig brugte tid på at fundere over og som på næsten alle punkter beskriver hvad jeg får ud af det?.
Jeg vil derfor afstå fra en længere eksplicit opremsning og i stedet linke til artiklen

Kærligst

En skønhed i min have , 2.

I sidste uge fik vi en logerende i vores have, en påfugl.

Den var til stor fornøjelse og fremvisning i haven i 5 dage, før den i fredags var forsvundet.

I dag søndag, blev mysteriet løst. Under dagens gåtur tog min kvinde mig ind i en gårdbutik med brugskunst, lamper, te, kaffe og andet, for at vise mig en taske.
Her kunne ejeren - der kender min kvinde fra talrige handler af nipsting fra det kvindelige univers - meddele, at hendes mand havde været på besøg i vores have for at indfange den ene af deres 2 påfugle.

Den daglige fornøjelse ved at iagtage den store farvestrålende hønsefugl er således slut for denne omgang.
Men kan blive en realitet igen, idet hun kunne meddele, at de havde bekendte der kunne skaffe påfugle til en yderst rimelig pris.

Min kvinde er derfor i tænkeboks for at afklare om vi i vores store have skal have påfugle - fugle og ikke fugl, fordi leverandøren kun sælger mindst 2 af gangen.
Tilbage står så kun, at der så skal opføres et nyt skur på grunden hvis vi skal have påfugle i den nedlagte hønsegård, der i dag tjener som opmagasinering af alle min kvindes haveting. Det gør jeg såmen gerne hvis hun ud over sin kat nu også vil have fugle. Dels fordi jeg egentlig synes det er et flot dyr, men primært fordi jeg synes at have iagtaget, at hun er faldet pladask for det store fjerklædte dyr.

Nogle betragtninger om udvikling

Som par har vi først sent erkendt vores interesse for D/s. Personlig ser jeg ingen større problemer i det, andet end jeg kan skæve til andre og konstatere, at på det og det niveau, er vi ikke i vores udvikling og det kan prikke lidt til mig for at forcere en udvikling.

Omvendt har vi først kunne træffe det valg nu, fordi det netop nu brød frem og måtte erkendes, og det med mig som den der katalyserede processen.

Jeg må medgive manden i et par vi kun kender via nettet, at han/de har ret i en bemærkning til os om udvikling og erkendelse i en relativ sen alder, hvor det udtrykkes - citat: "Livet er stort. Kærligheden er dyb. Langt dybere end man havde klangbund til at forestille sig som 30-årig. Der er en forskel på et forhold, en kærlighed, der er opstået og har levet og bevist sit værd uden gensidig dominans og submissivitet og et forhold, der er baseret på, måske skabt alene på, det grundlag. Der er forskel på at udvikle sin kærlighed i den retning og på at basere sit (nye) forhold på en forlods anerkendt magtdeling. Det er mit indtryk, at et forhold, hvor modenhed, viden og gensidig respekt tillader, at man anerkender og accepterer forskellen på mand og kvinde er langt, langt dybere og dybfølt end et forhold, der tager det for givet. Der er forskel på at være 50 , når man når hertil og så at være 27 og vælge det, fordi det lyder interessant, spændende og en kende kinky og afvigende. I står med andre ord i et skelsættende vadested baseret på moden erkendelse og åbenhed."

Siden jeg meddelte min kvinde, at jeg ikke mere ønsker at tage hende for givet og vi erkendte at vores liv og seksualitet indeholder mere, har min kvinde og jeg bevæget og i en retning der er mere intens, dybere, gladere og mere rigtig end før i vores lange samliv. Vi har således fået en kommunikation hvor en stadig mere høflig og opmærksom tone os imellem har afløst konflikter. Ligeledes har vi fået et meget intenst samliv hvor daglig sex stadig mere er reglen end undtagelsen.
Min lyst til at udfordre hendes personlighed og krop, samt hendes ditto til at stå til rådighed, synes at have afløst tidligere tiders trivielle kampe om hvem der skulle tage initiativet.

Tilsvarende er vores forhold nu præget af en stor åbenhed om vores inderste ønsker. Fra min kvinde åbenbares i en strøm jeg ikke havde troet nu ønsker og erkendelser.
Fra at mit ønske om at hun skulle pierces var et emne som jeg gennem et par år forsigtigt fremlagde, som "hvad synes du om piercinger" til at jeg efter vores nyorientering formulerede det som et krav til hende, som hun gennemførte - er det forbløffende nu at høre hende med begejstring fremføre et ønske om en anden særlig piercing.

Blot bevæger vi os p.t. i et tempo hvor jeg er hurtigere til at erkende mine drømme og lyster men måske ikke får tænkt alle konsekvenser igennem, så er hun - uagtet jeg har lyst til at skynde på - den der bevæger sig i et mere moderat tempo.

Men selv om jeg til tider forledes til at ønske at forcere vores udvikling, så ser jeg det grundlæggende som rigtigt at der er al mulig grund til at leve i nuet og sætte retningen, men samtidig at vi går frem i et fælles tempo og værne om den udvikling der allerede er skabt mellem os.

Om afslutningen på en sur dag

Helt fra hjemkomsten i dag har den stået på diverse arbejde. Min kvinde med støvsugning vask m.m.
Jeg med opstart af fyret der var gået ud og instalation af et ny hvidevareindkøb.

I forbindelse med besøget i supermarkedet kunne jeg ikke stå for en bakke med jordbær. Dem har jeg netop overtrukket med chokolade og de står til køling samtidig med at vi går en sen aftentur i haven, hvor påfuglen atter er på besøg.

Og bagefter vil jeg tage hende med hen i sofaen med chokoladeovertrukne jordbær og hvidvin.

Så er dagen, trods hendes rengøring og mit ditto arbejde, ligesom til at holde ud hvis den slutter ordentligt

Jeg forundres, 2

Vi var i den forgangne påske til en frokost ved nære venner, hvortil der også var inviteret en række par vi kender godt, men med hvem vi ikke er helt inde i kliken sammen med.

Ved frokosten gjorde værtinden et forsøg på, at gøre flere af kvinderne opmærksomme på de ændringer i vores parforhold som hun - uden at kende baggrund og omfang af - syntes at have iagtaget ved os. Det skete på en lidt kikset måde ved, at foreslå, at de skulle spørge min kvinde hvad hun har gjort siden hun nu stråler og i den grad har min opmærksomhed.

Jeg fik heldigvis forpuret dette ved at bede hende om at stoppe dialogen. Det var lidt pinligt sådan at genere værtinden, men min kvinde var svært tilfredshed med udgangen.

Før vi gik i seng i går sad vi og forundredes over, at den lille del af vores transformation der er synlig er genstand for så stor iagtagelse - og hvad der ville være sket, hvis min kvinde havde bekendtgjort:

• at hun står til rådighed seksuelt, og at dette indebær mulighed for samvær når jeg ønsker dette
• at hun er omfattet af begyndende regler for hendes påklædning og adfærd,
• at hun nu har daglig sex med mig, nogle dage flere gange på en dag,
• at hun sammen med mig har en parprofil med henblik på sex med andre,
• at hun har bekendt sin lyst til at blive taget af flere mænd og ønsker at udleve denne sammen med mig,
• at hun på min foranledning for nylig er blevet piercet i skødet,
• at hun ønsker og forventer at min fulde kærlighed også kan omfatte min fysiske magtudfoldelse.

Det ville nok have vakt nogen opsigt ved påskefrokosten og givet anledning til andres forundring.

En skønhed i min have

I min have plejer det at være min kvinde som er den smukkeste, men i dag har hun haft en rival.

Her til morges opdagede vi at vi p.t. har en ny logerende, nemlig en påfugl.

Hvor den kommer fra ved vi ikke, men da vi kun har en enkelt nabo inden for ca 1 km. afstand, og han er ikke ejeren, så bliver det spændende at se hvornår den forsvinder.

Indtil da har vi fornøjelsen af at se på fuglen, som min kvinde finder utrolig smuk, og jeg kunne godt være tændt på at forære hende en sådan.

Sådan en tidlig lørdag morgen

Vi kom sent hjem i går aftes efter en lang påskefrokost i venners lag - og min kvinde krøb til køjs med det samme og jeg umiddelbart efter.

Jeg vågnede lidt over fire morgen og havde lyst til min kvinde, men besindede mig og gik i stedet ind og læste et par blogs. Cirka en halv time efter krøb jeg tilbage til min kvinde og lagde mig tæt op af hende samtidig med at jeg med mine fingre tiltvang mig adgang til hendes skød.

Halvt i søvne forespurgte hun til tiden og imedens hun lå og smånød mine kærtegn fik hun formuleret, at hvis jeg absolut skulle vække hende, så syntes hun, at jeg skulle tage hendes udfordring op og starte dagen med en tidlig tur i skoven.

Vi har for relativt kort tid siden købt et hus udenfor byen omgivet af marker, kun en nabo og direkte adgang til skoven fra vores baghave og dette bliver vores første forår på denne adresse.

Hendes udfordring var derfor tillokkende og turen bød på rådyr i spring, solopgang, en bøgeskov der står klar til at springe ud og en tur forbi søen hvor jeg med mit kamera fangede hende i positur.

Og nu tilbage to timer senere kryber vi tilbage i sengen for at genoptage min oprindelige aktivitet før en ny dag tager sin begyndelse.

Et smykke

Et af mine tidlige minder er fra min barndoms danseskole. Min mor havde meldt mig til dans og igennem to år sled jeg mig igennem den ugentlige time. Jeg burde dengang have fulgt bedre med, om ikke andet fordi jeg så i dag måske kunne bemestre mere end de grundtrin indenfor vals som jeg trods alt kan. Men det gjorde jeg ligesom en række af de andre drenge ikke, og derfor var jeg ofte udsat for danselærer Grete Pedersens "straf" til ukoncentrerede drenge.

Den bestod i, at jeg, endnu ikke særlig høj og med vandkæmmet hår skulle danse trinene med hende. Nu mange år siden husker jeg hende stadig, en frodig dame, altid i sort kjole, med en meget tung parfume - og en lille guldkæde om hendes kødfulde ankel.

Det var min - uden tvivl første spirende seksuelle - fascination af ankelkæden som et flot kvindeligt smykke.

Jeg har siden den gang haft en fascination overfor tynde kæder på en kvindes ankel og har ofte svært ved at fjerne mit blik - og igennem vores ægteskab har jeg billiget og understøttet min kvinde i at bruge dette smykke.

Et par enkelte smykker er det blevet til. Kæder hun har valgt, dels en læderrem med smykke, en tynd sølvkæde, en enkelt billig guldkæde og en tyk sølvkæde hun fik udført ved en lokal sølvsmed engang vi var på ferie. De har imidlertid kun været båret om sommeren og egentlig ikke en kæde som jeg ønsker det

For lidt over halvanden måned siden, bestemte jeg mig for at dette skal være slut og at hun skal bære den kæde - min kæde - om sin ankel som jeg ønsker. Vi besøgte derfor en guldsmed og hun fik taget mål til den perfekte kæde jeg ønsker hun skal skal bære resten af vores tid sammen.

14 dage senere fik jeg en opringning, at kæden var klar til afhentning og jeg mødte op ved den kvindelige guldsmed som viste mig kæden. Jeg var imidlertid utilfreds med låsen og gjorde indsigelse overfor hvorvidt den vil kunne ødelægge hendes tynde strømper og hvorvidt den vil kunne falde af - læs, tages af.

Hertil svarede hun, at det mente hun ikke; men at jeg om nødvendigt kunne få sat en anden lås i kæden og at hun kunne manipulere denne således, at låsen ikke uden videre kan åbnes, og at den med stor sansynlighed så skal repareres før den igen virker.
Dette blev løsningen og inden jeg gik ud fra guldsmeden, så hun på mig og meddelte, at hvis jeg ønskede det, så havde hun en enkelt gang før loddet en kæde om en kvindes ankel så den var permanet - og at hvis min kvinde kom ned i butikken kunne hun gøre dette.

Nu ca. en måned senere sad jeg for et par timer siden udenfor i solen og drak kaffe med min kvinde, medens jeg så på hendes tynde feminine guldkæde, som hun har accepteret ikke kommer af hendes ankel.
Nuvel, hun havde den første dag hun fik den på spørgsmål til hvorvidt det vil være muligt, at kunne tage den af, men gav så sent som for et par dage siden udtryk for tilfredshed med at den ikke skal af - og at kæden ligesom piercingen i hendes skød er et smykke hendes veninde vil kunne iagttage når de er i svømmehallen. Og at hun må vende sig til denne blottelse, ligesom hun måtte da hun i sin tid for første gang måtte eksponere sit skød som hun har fået epileret i snart mange år.

Jeg forundres

Hvad blev der af min kone?

Siden vi sammen blev enige om at tage på denne rejse ud i D/s har jeg fået en kvinde.

Den kvinde jeg for indtil for kort tid siden, oftest kaldte min kone har i hvert fald gennemgået gennemgået en transformation af de større og er specielt i forhold til sin seksualitet forandret.

Efter endnu et vennepar i går bemærkede forandringen og spurgte hvad der er sket - og hvor kvinderne efter maden havde set på "brudekjolen" og drøftet kvindeting, imedens han og jeg drak cognac - var det en åbenlyst liderlig kvinde som efter gæsterne var kørt nærmest krævende insisterede på sex. Det på trods af, at vi begge havde haft en lang dag i haven og at hun normalt ville have insisteret på at sove.

Ligeså var denne morgen tid for iagtagelse af endnu en ændring.

Dagen startede med en kvinde som vågnede før jeg, og dovent krøb ned under dynen og tog mit lem i munden for efterfølgende at ride mig.
Lige så meget jeg holder af hendes blowjob, så har jeg af en eller anden grund ikke længere særligt meget lyst til at hun rider mig - og ret hurtigt var vi da også i en position, hvor jeg havde mulighed for at tage hende dybt og med hendes ben solidt fikseret over min skulder.

Vi havde efter hendes udløsning en dyb dialog om vores seksualitet - og glædelig var hendes bemærkning, til min reservation overfor andet end at hun tager mig i munden, at hun faktisk også fortrækker at blive taget.

Og for at fuldende begivenheden, sluttede hun efterfølgende vores morgenerotik med at tage min udløsning i munden. En ting der indtil for kort tid siden var hende afgjort imod.

Så jo, jeg forundres over min kvinde - elsker hende meget højt, ser frem til vores videre rejse og ønsker i forhold til vores seksualitet ikke min kone tilbage.

Reflektion

Brugte den 3. feriedag inden min kvinde kom hjem fra arbejde på strygning af de sidste af mere end 30 ustrøgne skjorter og skuring af husets trægulve. Med Stig Larsson på lydbog var det samtidig tid for at reflektere over de sidste måneders udvikling i vores forhold.

Overordnet er jeg, på en måde jeg ikke erindrer i mange år, en tilfreds og meget glad mand, fuld af en stor kærlighed til hende der har valgt at have mig som sin mand - og her er vi inde i de finere nuancer af ordet en mand. Ikke bare et synonym for en ægtefælde, kæreste eller hvad ved jeg, men som den person hun har valgt, der på forskellig vis behersker hende.

Godt nok fylder vores tanker om en ny rollefordeling i seksualiteten meget i vores bevisthed, men en mindst lige så stor ændring har fundet sted i vores almindelige daglige samvær, hvor jeg oplever en ro, intensitet og styrke i vores forhold.
Denne ændring har flere af vores bekendte også registreret, og jeg har til kollegaer og bekendte valgt at sige, at jeg ikke mere ønsker at tage min kvinde for givet. Det er selvfølgelig kun en del af forklaringen; men jeg oplever, vi har fået en dybde i vores forhold - og jeg synes en gang i mellem, at jeg har spildt alt for mange år før jeg så skoven for bare træer. Men det har jeg valgt at tilskynde, at jeg/vi ikke var moden før nu.
I forbindelse hermed finder jeg til stadighed stor inspiration i Taken in Hand artiklerne som en retningsviser på vores rejse.

Hendes ønske om at stå til rådighed for min seksualitet, mine lyster og min vilje, er forhold vi har brugt timer i sofaen på at diskutere. Jeg synes at kunne konstatere to stadier i vores seksualitet, dels når jeg finder tilfredsstillelse ved at besidde hende og dels når jeg ønsker at give hende udløb for sin seksualitet og lyst.

I de fleste situationer flyder disse situationer sammen til glæde for os begge; og vi nyder begge til fulde at jeg "bruger" min kvinde, som jeg ikke tidligere har gjort. Således har blow jobs og særlig analsex altid været lidt forbundet med at spørge om lov. Det gør jeg ikke længere og oplever til fulde en stor lyst forbundet hermed - og at min kvinde giver sig hen og synes at have opgivet at kontrollere sin seksualitet.

Det er i sandhed en spændende rejse vi har påbegyndt.