Et smykke

Et af mine tidlige minder er fra min barndoms danseskole. Min mor havde meldt mig til dans og igennem to år sled jeg mig igennem den ugentlige time. Jeg burde dengang have fulgt bedre med, om ikke andet fordi jeg så i dag måske kunne bemestre mere end de grundtrin indenfor vals som jeg trods alt kan. Men det gjorde jeg ligesom en række af de andre drenge ikke, og derfor var jeg ofte udsat for danselærer Grete Pedersens "straf" til ukoncentrerede drenge.

Den bestod i, at jeg, endnu ikke særlig høj og med vandkæmmet hår skulle danse trinene med hende. Nu mange år siden husker jeg hende stadig, en frodig dame, altid i sort kjole, med en meget tung parfume - og en lille guldkæde om hendes kødfulde ankel.

Det var min - uden tvivl første spirende seksuelle - fascination af ankelkæden som et flot kvindeligt smykke.

Jeg har siden den gang haft en fascination overfor tynde kæder på en kvindes ankel og har ofte svært ved at fjerne mit blik - og igennem vores ægteskab har jeg billiget og understøttet min kvinde i at bruge dette smykke.

Et par enkelte smykker er det blevet til. Kæder hun har valgt, dels en læderrem med smykke, en tynd sølvkæde, en enkelt billig guldkæde og en tyk sølvkæde hun fik udført ved en lokal sølvsmed engang vi var på ferie. De har imidlertid kun været båret om sommeren og egentlig ikke en kæde som jeg ønsker det

For lidt over halvanden måned siden, bestemte jeg mig for at dette skal være slut og at hun skal bære den kæde - min kæde - om sin ankel som jeg ønsker. Vi besøgte derfor en guldsmed og hun fik taget mål til den perfekte kæde jeg ønsker hun skal skal bære resten af vores tid sammen.

14 dage senere fik jeg en opringning, at kæden var klar til afhentning og jeg mødte op ved den kvindelige guldsmed som viste mig kæden. Jeg var imidlertid utilfreds med låsen og gjorde indsigelse overfor hvorvidt den vil kunne ødelægge hendes tynde strømper og hvorvidt den vil kunne falde af - læs, tages af.

Hertil svarede hun, at det mente hun ikke; men at jeg om nødvendigt kunne få sat en anden lås i kæden og at hun kunne manipulere denne således, at låsen ikke uden videre kan åbnes, og at den med stor sansynlighed så skal repareres før den igen virker.
Dette blev løsningen og inden jeg gik ud fra guldsmeden, så hun på mig og meddelte, at hvis jeg ønskede det, så havde hun en enkelt gang før loddet en kæde om en kvindes ankel så den var permanet - og at hvis min kvinde kom ned i butikken kunne hun gøre dette.

Nu ca. en måned senere sad jeg for et par timer siden udenfor i solen og drak kaffe med min kvinde, medens jeg så på hendes tynde feminine guldkæde, som hun har accepteret ikke kommer af hendes ankel.
Nuvel, hun havde den første dag hun fik den på spørgsmål til hvorvidt det vil være muligt, at kunne tage den af, men gav så sent som for et par dage siden udtryk for tilfredshed med at den ikke skal af - og at kæden ligesom piercingen i hendes skød er et smykke hendes veninde vil kunne iagttage når de er i svømmehallen. Og at hun må vende sig til denne blottelse, ligesom hun måtte da hun i sin tid for første gang måtte eksponere sit skød som hun har fået epileret i snart mange år.