onsdag den 22. april 2009

What does the man get out of it? Many things!

Som par gennem snart 25 år, har vi været igennem mangt og meget - børn, etablering, karrierer, uddannelse, fyring og langvarigt sygdom for at nævne de ting der fyldte mest. Hertil kommer ægteskabets op- og nedture med lykke, konflikter og overvejelser om den skilsmisse, som det alligevel aldrig rigtig er kommet på tale at gennemføre - imedens vi stille og roligt har bevæget os frem mod det snarlige sølvbryllup.
Det er der som sådan ikke noget forkert i og det er vel en udvikling de fleste kommer ud for.

Hvad jeg ikke tror er, at de fleste par på dette tidspunkt bliver enige om at gennemføre en så omfattende turn-around vedrørende seksualitet, roller og forventninger til hinanden som vi har gjort - og som har sendt en helt fantastisk glæde, samhørighed og fællesskabsfølelse ind i vores forhold.

Jeg har tidligere nævnt, at min kvinde, også uden for den hede hvisken der finder sted mellem to elskende i sengen under akten, er begyndt at formulere og vedstå ønsker til sin seksualitet der bl. a. omfatter at blive taget af flere mænd.
Hvad der nu også sker, er at hun begynder åbent at italesætte, at hun også befinder sig godt i dagligdagen og uden for seksualiteten med vores ny roller og at hun - samtidig med at hun føler sig værdsat ved min nye opmærksomhed omkring hendes person og behov - finder stor glæde ved mine forventninger til hende om at respektere mig og efterkomme mine eksplicitte behov.

Alt dette kom frem for første gang i går på bænken ude i haven, i forbindelse med den stille stund vi nu har sammen hver aften og som har afløst tidligere tiders bevistløse tv-kiggeri - Så meget for et nyt dyrt 40 tommers fladskærms-tv, der nu næsten aldrig bliver brugt.

At komme yderligere ind på hendes udsagn, vil være at tolke hendes følelser, hvilket jeg vil afstå fra her.

Derimod kom samtalen kort ind på hvad jeg egentlig får ud af denne turn-around, og der kom jeg til at tænke på en artikel fra Taken in Hand jeg for nylig brugte tid på at fundere over og som på næsten alle punkter beskriver hvad jeg får ud af det?.
Jeg vil derfor afstå fra en længere eksplicit opremsning og i stedet linke til artiklen

Kærligst

1 kommentar:

  1. Waaauuuw!
    Som kvinde føler man sig... Som kvinde af at bare læse dit blog indlæg og også Taken in Hand´s indlæg!
    Mænd skal have lov at være mænd og kvinder skal være kvinder! Gøre det man er bedst til!
    Det er med stor lyst jeg læser om hvordan I praktiserer det i hverdagen! Thumbs up herfra!

    SvarSlet