Fokus på processen - ikke målet

Efter en weekend med flere indtryk er det tid til refleksion

Fredag startede med shopping i København. Herunder blandt andet det taljekorset som jeg længe har ønsket min kvinde skulle have, men som reelt først blev aktuelt da jeg for en tid siden endelig indså, at det ikke nødvendigvis er min kvindes ønske - og at jeg derfor måtte manifestere min forventning om at hun skulle have korsettet, ved i butikken specifikt at føre ordet og meddele hvad jeg ønskede at min kvinde skulle iklædes. Herefter var det en fornøjelse at iagttage dialogen mellem min kvinde og den kvindelige ekspedient - og købt blev korsettet. Dog først efter nogle tilretninger, der blev iværksat ved den nærliggende skrædder.

Herefter bød aftenen på spisning på restaurant sammen med det par vi har stiftet bekendtskab med. Forinden var min kvinde dog nødt til at gennemføre en omklædning i parkeringskælderen for at komme af med underbeklædning og skifte til tynde strømper, snæver kjole m.m. idet temperaturen udenfor ikke indbød til krav om fuld tilgængelighed under strøgturen. Et hjørne blev udset og tryg var hun indtil midt i omklædningen, hvor jeg gjorde hende opmærksom på de overvågningskameraer jeg længe havde bemærket.

Endelig sluttede aftenen med forførende dialog hjemme ved dem.

Lørdag blev en hektisk dag, hvor vi kom for sent til det hele coach, hendes frisør, frokost, hjemkomst m.m. og derfor blev lørdagen noget fortravlet.

Samtalen ved coachen var præcis som en sådan forventes at være - pågående lige indtil det "ubehagelige", men på intet tidspunkt over stregen. Det var nok mest min kvinde som denne gang blev konfronteret, men samtalen tvang mig igen til dels at erindre at fokus børe være på proces og ikke mål, samt at erindre hvilket ansvar man som mand påtager sig, hvis man forventer, at ens kvinde underkaster sig.

Emnet for drøftelserne er så men ikke hemmelige, men det vil umiddelbart komme for vidt i dette indlæg at beskrive nærmere - andet end at vi bl. a. havde fat i den efterhånden næsten "uskyldige" ritualisering af vores forhold, som synes at udgøre en del af det basale fundament der er nødvendig for at vi for alvor kan drage ud i den mere sofistikerede leg.

En mur faldt

Vi var sidste mandag aften gået tidlig i seng og legen havde udviklet sig. Men på et tidspunkt gik et eller andet i baglås for min kvinde og vi måtte stoppe op.

Efterfølgende valgte min kvinde det hun tit omtaler som at "lukke af", og ville ikke tale om hvad der var gået galt.

Jeg var på det tidspunkt i en situation hvor jeg i et split sekund skulle vurdere om jeg ville trække mig, eller om jeg skulle manifestere, at jeg ønskede dialogen og legen. Jeg valgte det sidste og fastholdt min kvindes ansigt mellem mine hænder og bedyrede at jeg altid vil beskytte hende; men at jeg ikke ville lade hende slippe.

Det er lidt svært at beskrive hvad der skete, men jeg fastholdt, at hun skulle deltage og at hun selv skulle bede om at jeg tog hende. Dette skete - og på en og samme tid, var det et meget varsom og et meget fysisk samleje vi gennemførte. Et samleje der sluttede med, at hun bad om lov til at komme for egen hånd.

Legen, der ikke længere var en leg, men en intens begivenhed sluttede med at jeg bad min kvinde takke mig, hvilket hun gjorde samtidig med at hun tilkendegav, at hun var glad for at jeg gennemtvang hendes orgasme.

Med den var begivenheden på forunderlig vis også forbi og jeg lå i stedet meget længe ved siden af min sovende kvinde og fordøjede indtrykkene - hvor jeg følte at en mental mur var væltet.

Jeg havde balanceret tæt på kanten til et overgreb; men det blev en intens kontrol dimension, hvor min kvinde gav slip og lod mig overtage kontrollen fuldt ud til begges tilfredshed.

Det var en meget personlig mur der faldt for mig - og så skete det endda den 9. november. Blot har det taget mig snart 6 dage at få omsat indtrykkene på skrift.

Tid til eftertanke

Vi sad her til morges og fordøjede gårsdagens indtryk. I en meget berigende, spændende og forførende dialog, hvor særligt dybden i min kvindes engagement tilfredsstiller mig, blev jeg bekræftet i, at vi fælles er på rette vej - og fælles ønsker at gå videre i vores afsøgning af dette univers.

Endelig weekend

Når vi har tid starter vi weekenden allerede fredag eftermiddag ved at tage på byens eneste anstændige cafe og fordøje ugen og drøfte den kommende weekend.. Det er et af privilegierne ved at være så gammel, at børnetjansen meget snart er overstået, og at der er økonomisk råderum.

Således også i går, hvor vi på cafeen havde en så intens drøftelse af det besøg vi her lørdag aften skal på ved et par vi har kommunikeret med over nettet - at det erotiske indhold fordrede vi måtte tie stille hver gang betjeningen kom med kaffe, kage og fadøl. Ved samme lejlighed meddelte jeg at min hensigt var at indlede lørdagen med at tage til København for at købe det korset som jeg har bebudet overfor min kvinde, at jeg vil at hun bærer.

Desværre kom der her tidlig lørdag morgen et andet ærinde i vejen, som betød at jeg måtte udskyde vores tur til København i 2 uger, hvis vi også skal komme oplagte til vores besøg.

I stedet bød mine ærinder i byen også på lejlighed for et besøg ved "min" kvindelige guldsmed der tidligere har kreeret et par intime smykker til min kvinde.

Det endte som det plejer med et mindre indgreb i min formue. Denne gang for et af hendes halssmykker bestående af en Tahitiperle hængende i et filigran af hvidguld - og som jeg vil, at min kvinde skal bære sammen med det korset vi så først får købt om 2 uger.

Hjemkommet var min indtil da sovende kvindes første bemærkning til sit smykke - efter at have takket og beundret det - en let "sarkastisk" bemærkning om, at hun til tider efterhånden føler sig som en prostitueret, der "kun" får smukke ting når hun gør hvad jeg beder hende om.

Hertil valgte jeg kun at bekræfte og nævnte at udløsning i hendes mund, når hendes middagssøvn er overstået, ganske rigtigt vil være en passende modydelse.

Nu en lille times tid efter den ordveksling, er det vist på tide jeg får hende vækket.

Kærligst