lørdag den 7. november 2009

Endelig weekend

Når vi har tid starter vi weekenden allerede fredag eftermiddag ved at tage på byens eneste anstændige cafe og fordøje ugen og drøfte den kommende weekend.. Det er et af privilegierne ved at være så gammel, at børnetjansen meget snart er overstået, og at der er økonomisk råderum.

Således også i går, hvor vi på cafeen havde en så intens drøftelse af det besøg vi her lørdag aften skal på ved et par vi har kommunikeret med over nettet - at det erotiske indhold fordrede vi måtte tie stille hver gang betjeningen kom med kaffe, kage og fadøl. Ved samme lejlighed meddelte jeg at min hensigt var at indlede lørdagen med at tage til København for at købe det korset som jeg har bebudet overfor min kvinde, at jeg vil at hun bærer.

Desværre kom der her tidlig lørdag morgen et andet ærinde i vejen, som betød at jeg måtte udskyde vores tur til København i 2 uger, hvis vi også skal komme oplagte til vores besøg.

I stedet bød mine ærinder i byen også på lejlighed for et besøg ved "min" kvindelige guldsmed der tidligere har kreeret et par intime smykker til min kvinde.

Det endte som det plejer med et mindre indgreb i min formue. Denne gang for et af hendes halssmykker bestående af en Tahitiperle hængende i et filigran af hvidguld - og som jeg vil, at min kvinde skal bære sammen med det korset vi så først får købt om 2 uger.

Hjemkommet var min indtil da sovende kvindes første bemærkning til sit smykke - efter at have takket og beundret det - en let "sarkastisk" bemærkning om, at hun til tider efterhånden føler sig som en prostitueret, der "kun" får smukke ting når hun gør hvad jeg beder hende om.

Hertil valgte jeg kun at bekræfte og nævnte at udløsning i hendes mund, når hendes middagssøvn er overstået, ganske rigtigt vil være en passende modydelse.

Nu en lille times tid efter den ordveksling, er det vist på tide jeg får hende vækket.

Kærligst

2 kommentarer:

  1. ... at være prostitueret for "HAM" lyder dog noget mere tiltrækkende end at stå på gadehjørnet.. ;)

    /hanne

    SvarSlet
  2. Jeg kender nu godt følelsen.
    Somme tider ville jeg ønske jeg fik gaver som jeg rent faktisk havde ønsket mig og ikke sad med følelsen af, at han havde købt dem til sig selv.

    På det punkt er vi dog ved at finde en balance. Sidst fik jeg den dejligste lyrik samling som jeg havde sukket efter en tid.

    minder mig i øvrigt om en veninde som til jul for efterhånden flere år siden sagde til sin mand " Jeg gider altså ikke havde flere stegepander af dig skat".

    SvarSlet