Lidt om permanent hårfjerning og noget om motion

Min kvinde har igennem den sidste tid været mere belastet end normalt på hendes arbejde.

Jeg har derfor her til aften aftalt, at efter påske lægger min kvinde sin motion om til en længere gåtur om morgenen og som "noget nyt" går jeg med. Det selv om jeg absolut ikke ynder motion, selv om jeg fysisk savner den træning jeg plejede at dyrke sammen med kollegaerne på min sidste arbejdsplads.

Imidlertid er jeg siden efter sommeren ikke kommet i gang og vælger nu at prioritere mit og min kvindes fælles behov for motion. Og så aftalte vi, at hun i stedet for at gå om eftermiddagen, genoptager sin meditation for at sænke sit stressniveau.

Ovenstående har som sådan ikke noget at gøre med dominans og underkastelse der er et omdrejningspunkt for min blog - og så har det alligevel.

Fordi selv om min kvinde er et stolt og selvstændigt menneske, så ved jeg at hun værdsætter og efterspørger når jeg går ind og sætter rammerne for hendes udfoldelse, der hvor jeg fornemmer at hun har behov for det.

Den rolle var jeg i sin tid nødt til at påtage mig i.f.m. hendes depression; men langsomt har jeg - nu hvor der ikke længere er behov for min tvang (tvang, skrevet uden mine sædvanlige citationstegn) - fået retten til at tvinge hende på baggrund af hendes tillid.

Og den tvang brugte jeg i dag.

Senere havde vi her til aften en samtale om mit ønske om, at min kvinde får fjernet sin kønsbehåring permanent. Vi har tidligere talt om dette og for første gang drøftede vi i dag dette seriøst. Baggrunden var, at jeg fået oplyst en pris for de 7 -10 behandlinger det forventes at tage.

Forude står dog stadig anskaffelse af nye møbler, men beløbet for behandlingerne dækker sådan cirka hvad min chef i dag har stillet i udsigt som et ekstraordinært engangstillæg for den mer-arbejdsbyrde jeg har haft gennem en tid. Så lad os nu se. Jeg vil i hvert fald foretrække, at min kvinde bliver permanent glat.

Om fascinationen af intimpiercing

Jeg er fascineret af visse typer piercinger. Ikke dem alle, specielt synes jeg ikke at piercinger i ansigtet er særligt klædelige.

For nyligt blev jeg i en mail via vores parprofil af et par bedt om et detaljeret billede af min kvindes piercing.

Det billede er jeg ikke umiddelbart begejstret for at udlevere, da jeg ikke kender de pågældende og dermed ikke kan stole på om billedet forvaltes respektfuldt.

Forespørgslen fik mig imidlertid til at opsummere. Konkret har jeg overfor min kvinde tilkendegivet, at når hun er klar, vil jeg at hun får en til tre ringe i hver kønslæbe. Og når det sker vil hendes smykke der i dag bærer i hendes klitoris forhud blive flyttet ned til den nederste ring Det for at minimere trækket, som har medført at ringen er blevet skiftet ud med en lidt tykkere ring, men som igen har udvidet hullet en smule.

Udformningen af hendes smykket er bevist valgt af mig, fordi det skal hænge i sin 5 cm lange kæde og tydeligt vise en eventuel tilskuer, at her er der tale om en mærket kvinde.
Min kvinde var i starten ikke altid lige glad for smykket, som hun nu har båret i et lille år og bad i begyndelsen et par gange om hun kunne få det af. Det afviste jeg og nu tilkendegiver hun, at hvis det er det jeg vil - så vil hun bære det med den stolthed det giver.

Smykket har kun været fjernet en gang hvor hun skulle til læge, men hun måtte acceptere at ringen i forhuden ikke kom ud ved den lejlighed. Konkret sidder smykket fast ved at ringen går igennem en ring i enden af den kæde smykket er fastgjort til. Smykket kan derfor ikke tages ud, med mindre jeg åbner selve ringen i piercingen.

Forude venter nu, at jeg har sagt til min kvinde, at vi skal igen skal til at begynde at gå i svømmehallen sammen - hvilket hun tog lang tid om at vende sig til, bare som glatbarberet.
Hun har i den forbindelse prøvet at gemme smykket imellem kønslæberne, hvilket kan lade sig gøre, men det har en tilbøjelighed til at smutte ud - også ud af siden på et par trusser.

Men som den kvinde hun er, er jeg ganske overbevist om at hun vil følge mig - og gennemføre at klæde om og vasker sig i andre kvinders åsyn.

To a Friend who sent me some Roses

En af de store gaver ved at blive ældre er at erkende, at kærlighed har mange udtryksformer og at ikke alle nødvendigvis er fysiske, men at et simpelt digt sagtens kan udfordre en langt ud over hvad vi ellers gør i det daglige.

Af min kvinde, er jeg blevet præsenteret for ovenstående digt af John Keath, der lyder:

As late I rambled in the happy fields,
What time the sky-lark shakes the tremulous dew
From his lush clover covert;—when anew
Adventurous knights take up their dinted shields:
I saw the sweetest flower wild nature yields,
A fresh-blown musk-rose; ’twas the first that threw
Its sweets upon the summer: graceful it grew
As is the wand that queen Titania wields.
And, as I feasted on its fragrancy,
I thought the garden-rose it far excell’d:
But when, O Wells! thy roses came to me
My sense with their deliciousness was spell’d:
Soft voices had they, that with tender plea
Whisper’d of peace, and truth, and friendliness unquell’d.

Lige nu forsøger jeg derfor at ihukomme de finere detaljer fra min engelskundervisning og at sanse digtets dybde.

Prostitution - nok en gang

Der er seksuelle handlinger som min kvinde endnu ikke ynder at yde, men som hun medgiver ligger indenfor hvad jeg med rette (og til tider gør) kan kræve af hende - og som hun medgiver tænder hende i forhold til at blive tvunget, og som hun gerne vil kunne yde uden hendes nuværende reservationer.

På samme tid har min kvinde i et stykke tid købt lidt flere sko og kjoler end godt er - og har accepteret, at jeg har meddelt, at hvis hun for en tid skal have flere af dem, så skal hun bede mig om lov - hvilket hun i overensstemmelse med sin natur har respekteret.

Derfor var den en kælen kvinde, der her til morges hvor vi lå i sengen, kunne berette om en reollignende ting af jern og med kakler hun gerne vil have til sit ny-istandsatte køkken.

Stillet overfor, at jeg egentlig ikke synes det omtalte møbel er noget særligt, men som jeg ved at hun gerne vil have - samtidig med at hun betragter køkkenet som sit domæne, hvor jeg ikke i samme omfang huserer, da jeg kun står for den daglige aftensmad, men ikke bager, vasker op med mere - for en djævel i mig.

Derfor lå det ligefor, at præsentere hende for et tilbud. Aftalen blev i al sin enkelthed, at hun skulle svare på hvorvidt hun er villig at levere den omtalte seksuelle ydelse et antal gange hun endnu ikke ved.

Ønsket om at erhverve det pågældende møbel må have været høj, idet hun ikke var længe om at svare bekræftende. Alternativt har jeg været lidt for blind på hvor meget det tænder hende at blive tvunget til at gøre de ting "hendes pæne pige side" ikke er komfortabel med.

Faktum er, at hun har et "arbejde" forude - og at jeg nyder forventningens glæde.

Et udfordrende udsagn

Initiativtageren til vores seksuelle transformation var i sin tid mig, og jeg har måske bevist - måske snarere præget af en vis usikkerhed - søgt at gå frem i et tempo og på en sådan måde, at min kvinde er med i processen. Det har til tid er medført en utalt indre utålmodighed, som på samme tid har været bekvem, idet det har sikret mig en følelse af kontrol.

Om denne tilbageholdenhed har været for meget ved jeg ikke, men forleden blev jeg midt i en dialog, samtidig med at vi kørte på Tagensvej og midt i at jeg foretog en lidt hasarderet overhaling, ramt af følgende udsagn: "Hvorfor forlanger du ikke bare at jeg skal - så synes jeg det er meget nemmere"

Pludselig var den dialog, som vist nok meget overordnet drejede sig om mine forventninger til hendes adfærd "afklaret", og jeg måtte bruge de næste kilometers kørsel til IKEA i Gentofte på at få sat udsagnet ind i den rette kontekst, som præcist vedrørte hendes forventninger til at jeg aktivt styrer hendes seksualitet.

Selv om jeg generelt ikke er i tvivl om min kvindes submissive karakter, så ramte udsagnet alligevel et eller andet, som jeg har forsøgt at omsætte. Det som bl.a. synes at være min udfordring, er at gennemføre det jeg lyster lige præcis i nuet, i modsætning til ting som er planlagt, der ikke synes besværlige.

Heldigvis synes den situation at være fælles.

I hvert fald havde min kvinde behov for at demonstre en vis trods, da jeg forleden aften bad hende tilfredsstille sig selv, samtidig med at vi sad og så TV. Trodsen kom til udtryk ved, at hun i en tid inden hun hengav sig til mit krav, demonstrativt valgte akavert at forsøge at strikke samtidig med hun begyndte at masturbere, samtidig med at jeg tog mit kamera frem.

Det kom der en del billeder ud af hvoraf jeg har valgt at bringe et enkelt i en beskåren form.

Kærligst

En kort status

Vi sad i går aftes og talte sammen i forbindelse med at jeg ville opdatere vores parprofil. Det gav anledning til en første status over lidt mere end et års intens udvikling.

To kontakter er til stor glæde blevet etableret, men ikke mindst har vi gennemgået en mental udvikling. I vores forhold gennemsyres vores indbyrdes seksualitet for alvor af en udlevelse af dominans og underkastelse. En udlevelse, der føles som en befrielse og en tilfredsstillende rollefordeling - og hvor vores begges lyst til at lade hende bruge af flere træder tydeligere og tydeligere igennem.

Ligeså er vores hemmelige kasse med legetøj blevet erstattes af en mindre taske for at få plads til de piske, der for kort tid siden er blevet erhvervet med henblik på at udleve ønsket om yderligere en fysisk dimension af underkastelsen.

Sideløbende kan jeg konstatere, at behovet for at bearbejde mine indtryk gennem denne blog er mindre end tidlig, hvorfor jeg overvejer om ikke tiden er kommet til at lukke bloggen - og se om behovet for at skrive skulle komme på et senere tidspunkt.

Indtil videre har jeg affundet mig med at jeg p.t. er mere læsende end ydende.