Et udfordrende udsagn

Initiativtageren til vores seksuelle transformation var i sin tid mig, og jeg har måske bevist - måske snarere præget af en vis usikkerhed - søgt at gå frem i et tempo og på en sådan måde, at min kvinde er med i processen. Det har til tid er medført en utalt indre utålmodighed, som på samme tid har været bekvem, idet det har sikret mig en følelse af kontrol.

Om denne tilbageholdenhed har været for meget ved jeg ikke, men forleden blev jeg midt i en dialog, samtidig med at vi kørte på Tagensvej og midt i at jeg foretog en lidt hasarderet overhaling, ramt af følgende udsagn: "Hvorfor forlanger du ikke bare at jeg skal - så synes jeg det er meget nemmere"

Pludselig var den dialog, som vist nok meget overordnet drejede sig om mine forventninger til hendes adfærd "afklaret", og jeg måtte bruge de næste kilometers kørsel til IKEA i Gentofte på at få sat udsagnet ind i den rette kontekst, som præcist vedrørte hendes forventninger til at jeg aktivt styrer hendes seksualitet.

Selv om jeg generelt ikke er i tvivl om min kvindes submissive karakter, så ramte udsagnet alligevel et eller andet, som jeg har forsøgt at omsætte. Det som bl.a. synes at være min udfordring, er at gennemføre det jeg lyster lige præcis i nuet, i modsætning til ting som er planlagt, der ikke synes besværlige.

Heldigvis synes den situation at være fælles.

I hvert fald havde min kvinde behov for at demonstre en vis trods, da jeg forleden aften bad hende tilfredsstille sig selv, samtidig med at vi sad og så TV. Trodsen kom til udtryk ved, at hun i en tid inden hun hengav sig til mit krav, demonstrativt valgte akavert at forsøge at strikke samtidig med hun begyndte at masturbere, samtidig med at jeg tog mit kamera frem.

Det kom der en del billeder ud af hvoraf jeg har valgt at bringe et enkelt i en beskåren form.

Kærligst