Lidt om permanent hårfjerning og noget om motion

Min kvinde har igennem den sidste tid været mere belastet end normalt på hendes arbejde.

Jeg har derfor her til aften aftalt, at efter påske lægger min kvinde sin motion om til en længere gåtur om morgenen og som "noget nyt" går jeg med. Det selv om jeg absolut ikke ynder motion, selv om jeg fysisk savner den træning jeg plejede at dyrke sammen med kollegaerne på min sidste arbejdsplads.

Imidlertid er jeg siden efter sommeren ikke kommet i gang og vælger nu at prioritere mit og min kvindes fælles behov for motion. Og så aftalte vi, at hun i stedet for at gå om eftermiddagen, genoptager sin meditation for at sænke sit stressniveau.

Ovenstående har som sådan ikke noget at gøre med dominans og underkastelse der er et omdrejningspunkt for min blog - og så har det alligevel.

Fordi selv om min kvinde er et stolt og selvstændigt menneske, så ved jeg at hun værdsætter og efterspørger når jeg går ind og sætter rammerne for hendes udfoldelse, der hvor jeg fornemmer at hun har behov for det.

Den rolle var jeg i sin tid nødt til at påtage mig i.f.m. hendes depression; men langsomt har jeg - nu hvor der ikke længere er behov for min tvang (tvang, skrevet uden mine sædvanlige citationstegn) - fået retten til at tvinge hende på baggrund af hendes tillid.

Og den tvang brugte jeg i dag.

Senere havde vi her til aften en samtale om mit ønske om, at min kvinde får fjernet sin kønsbehåring permanent. Vi har tidligere talt om dette og for første gang drøftede vi i dag dette seriøst. Baggrunden var, at jeg fået oplyst en pris for de 7 -10 behandlinger det forventes at tage.

Forude står dog stadig anskaffelse af nye møbler, men beløbet for behandlingerne dækker sådan cirka hvad min chef i dag har stillet i udsigt som et ekstraordinært engangstillæg for den mer-arbejdsbyrde jeg har haft gennem en tid. Så lad os nu se. Jeg vil i hvert fald foretrække, at min kvinde bliver permanent glat.