lørdag den 14. november 2009

En mur faldt

Vi var sidste mandag aften gået tidlig i seng og legen havde udviklet sig. Men på et tidspunkt gik et eller andet i baglås for min kvinde og vi måtte stoppe op.

Efterfølgende valgte min kvinde det hun tit omtaler som at "lukke af", og ville ikke tale om hvad der var gået galt.

Jeg var på det tidspunkt i en situation hvor jeg i et split sekund skulle vurdere om jeg ville trække mig, eller om jeg skulle manifestere, at jeg ønskede dialogen og legen. Jeg valgte det sidste og fastholdt min kvindes ansigt mellem mine hænder og bedyrede at jeg altid vil beskytte hende; men at jeg ikke ville lade hende slippe.

Det er lidt svært at beskrive hvad der skete, men jeg fastholdt, at hun skulle deltage og at hun selv skulle bede om at jeg tog hende. Dette skete - og på en og samme tid, var det et meget varsom og et meget fysisk samleje vi gennemførte. Et samleje der sluttede med, at hun bad om lov til at komme for egen hånd.

Legen, der ikke længere var en leg, men en intens begivenhed sluttede med at jeg bad min kvinde takke mig, hvilket hun gjorde samtidig med at hun tilkendegav, at hun var glad for at jeg gennemtvang hendes orgasme.

Med den var begivenheden på forunderlig vis også forbi og jeg lå i stedet meget længe ved siden af min sovende kvinde og fordøjede indtrykkene - hvor jeg følte at en mental mur var væltet.

Jeg havde balanceret tæt på kanten til et overgreb; men det blev en intens kontrol dimension, hvor min kvinde gav slip og lod mig overtage kontrollen fuldt ud til begges tilfredshed.

Det var en meget personlig mur der faldt for mig - og så skete det endda den 9. november. Blot har det taget mig snart 6 dage at få omsat indtrykkene på skrift.

3 kommentarer:

  1. Måske kommer jeg til at rable noget ævl af mig, men jeg forsøger mig med nogle ikke gennemtænkte tanker. Dine ord gjorde indtryk på mig, jeg kender også tilbagetrækningen, måske ikke lige i samme situation som du beskriver, men dog. Og jeg kender afstanden og ensomheden i tilbagetrækningen. Det var meget modigt af dig at fastholde og afkræve din kvinde nærheden. At du fik set ud over, at det kunne opleves som et "overgreb".

    Du afkrævede hende ved at fastholde hende, kræve hendes tilstedeværelse. Dine ord. "Jeg valgte det sidste og fastholdt min kvindes ansigt mellem mine hænder og bedyrede at jeg altid vil beskytte hende; men at jeg ikke ville lade hende slippe", siger det hele. Det er i disse ord og dette øjeblik at "magien" sker.

    Du viste hende med tydelighed at du vil hende, også selvom hun går i baglås, at du kan rumme hendes følelser og støtter hende over evt. hurdler. At du har hånd om hende og situationen. Den slags forsikringer styrker intensiteten i kærligheden og elskoven. Den slags nedbryder mure og opbygger nærhed...

    Tusind tak fordi du delte en (for mig) tankevækkende oplevelse...

    SvarSlet
  2. Kære Kyria

    Tak for dine ord. Det glæder mig at du kunne følge min tanker, som det har taget mig flere dage at få omsat.

    Jeg er som det sikkert fremgår midt i en erkendelsesproces og i netop denne oplevelse er jeg i den situation, at det primært er min oplevelse, idet min kvinde ikke som jeg, oplevede at vi balancerede på kanten af et overgreb.

    SvarSlet
  3. Det betyder jo så bare ikke, at du kan gøre det hver gang. Sådan læser jeg nemlig også indlægget.

    For som du siger balancerede den på kanten og heldigvis gik det godt og I var en stærk oplevelse rigere. En anden gang handler det måske mere om, bare at holde om og være eller sige "okay, læg dig i min arm, så ligger vi bare og "er" og det er hvad der er brug for DER og signalerer for mig det samme : overskud til at rumme også tilbagetrækningen.

    Just my 2 cents:)

    SvarSlet