Aftenmørket har sænket sig

I mere end en måned har vi sovet udenfor under et halvtag i vores store have - og det eneste vi hører, nu hvor mørket har sænket sig, er den sagte brummende lyd fra den fjerntliggende motorvej, samt skrigene fra den påfugl som tidligere har været på vandring i vores have. Naboen der er gået i seng, har vi kun en enkelt af. På alle andre sider er åbne marker og skoven i bunden af vores have.

Senere i nat bliver der til gengæld en sagte puslen i ny og næ når husets kat forlyster sig med mus, inden den tidligt på morgenen finder hvile i fodenden af vores seng.

Indenfor de seneste dage er vinterdynen blevet skiftet ud med de lette sommerdyner og myggenettet er kommet op. Derinde under myggenettet, i stearinlysenes skær, ligger min kvinde lige nu og sover sødeligt efter, at vi har dyrket enkel, heftigt og varmt sex inspireret af, at vi her til aften har fået færdiggjort vores brev til den coach vi har valgt til at sparre os i forhold til vores fortsatte udvikling.

Sjovt som noget så banalt, som at skrive et brev om vores inderste lyster og ønsker i sig selv kan virke stimulerende. Vi ser så men allerede nu frem til at begynde samtalerne efter sommerferien, som snart finder sted i sommerhuset og på den store østlige ferieø, og inden vi til efteråret tager på sølvbryllupsrejse på et lille hotel oppe i bjergene ved middelhavet.