torsdag den 2. juli 2009

Ved guder hvor vi taler.

Ved guder hvor vi taler, taler og taler.

Grundlæggende vil vi hinanden - så meget, at det en gang i mellem gør meget ondt.
Vi har i de sidste uger talt hudløst ærligt sammen om det der er svært - og for første gang i mit ægteskab og i mit voksne liv har jeg grædt. Det gjorde på en og samme tid ondt og godt, måske mest fordi jeg først nu for alvor indser hvor meget min kvinde og jeg er flettet ind i hinandens liv.

Jeg begynder for mit vedkommende, at se forskellen på hvor jeg var indtil for et lille år siden og hvor jeg er på vej hen i dag. Jeg ser en person, der går fra at være meget egoistisk og dominerende, men ikke altid lige elsket af hende jeg dengang betragtede som min kone - til i dag fortsat at være en dominant person, men som oprigtig ønsker at forstå -, ønsker at være hensyntagende overfor - og ønsker at være elsket af hende, som jeg i dag betragter som min kvinde.
Det har på mange måder lykkedes over alle forventninger det sidste lille års tid; men da min kvinde for et par uger siden var i en presset situation tabte vi begge hovedet og jeg forfaldt til tidligere tiders adfærd.

Tilsvarende vendte min kvindes angst for at give slip og til dels vendte hendes frygt for den seksualitet vi begge drages imod tilbage. Det var et par dage i et mindre helvede, hvor vi én nat demonstrativt sov hver for sig, talte forbi hinanden, og på anden vis begge var barnlige og selvcentrerede.

Det var en af de dage, hvor jeg fik den oplevelse at græde og hvor vi gik det skridt videre i vores liv, at når vi rask væk bruger ti-tusinder af kr. på bilen, hvorfor skal vi så ikke bruge mindst det samme på vores fælles samliv og udviklingen af dette.

Vi har derfor trawlet nettet igennem for coaches og samlivsterapeuter og tror vi har fundet et par relevante. Vi er derfor nu ved at skrive et kort rids af hvor vi står, hvad vi ser af udfordringer og vores forventninger til vedkommende - før vi mailer dette til hende med en anmodning om en første tid efter sommerferien. En tid til et samtaleforløb, der gerne skulle bringe os i en tættere forståelse af hinanden og på en fælles kurs for vores fremtidige samliv og seksualitet.

Faktum er endvidere, at den opgave, før vi overhovedet kontakter vedkommende, i sig selv er givtig og lærerig. Så det er med glæde vi forsøger at passe på hinanden de sidste 10 arbejdsdage inden ferien.

Kærligst

3 kommentarer:

  1. Ja, vi tøver ikke når bilen trænger til serviceeftersyn eller hakker lidt i motoren.
    En klog beslutning at gå til en terapuet.. Oscar.
    Gode tanker til jer.

    SvarSlet
  2. Kære begge.
    Jeg glæder mig sådan over at følge med i jeres rejse og udvikling.

    Det grundlæggende er at ville hinanden ... og så at være nysgerrige i forhold til, hvad partneren egentlig tænker og føler. Selvom man har kendt hinanden i mange år og tror, man ved, hvad partneren tænker.

    Jeg har stor respekt for jeres beslutning om at gå til en coach. Hvor er det rigtigt og et eller andet sted også modigt. I er beundringsværdige i den måde, I griber ud efter hinanden på - næsten på trods af mange, mange års vaner og forudindtagethed.

    Det sværeste kamp er den, man har med sig selv.

    Jeg ønsker jer en vidunderlig sommer, fyldt med glæde, indsigt og dialog.

    Kærligst,
    H.

    SvarSlet
  3. Kære tøseliv og H

    Tak for jeres venlige ord.

    Fra hver vores faglige verden er vi erfarne udi omgangen med supervision, coaching og hvad det nu hedder. Derfor var beslutningen umiddelbart ikke så svær, og dog. Der der dog alligevel en betragtelig forskel på at forholde sig til faglige problemstillinger på arbejdspladsen, som man kan vælge at forlade - og så til at skulle ind og sætte ord på sin seksualitet og de inderste følelser overfor hinanden.

    Faktum er, at selv om jeg troede jeg viste en del om mig selv og min kvinde, så har bare det at tage beslutningen afdækket nye spændende facetter af hinanden og en vilje til at tøjle nogle af de uhensigstmæssigheder vi har i vores adfærd overfor hinanden.

    Så ja, jeg ser frem til et sikkert hårdt og slidsomt forløb, som jeg dog er sikker på vil give os nogle pejlemærker i vores fortsatte færd og udvikling.

    Kærligst

    SvarSlet