Hvornår lærer jeg det

Jeg er heldig mand der er begavet med en kvinde der gennem mere 25 har været yderst hengiven overfor mig - og som jeg først for relativt kort tid siden for alvor er begyndt at se og værdsætte. Derfor nedenstående spørgsmål

Hvornår lærer jeg det? - At udøvelse af dominans bør følge hånd i hånd med empati og indlevelse overfor min kvinde.

Hun var fredag eftermiddag fuldstændig mast, småbidende og afvisende, efter en uge med et konstant hårdt arbejdsmæssigt pres; men jeg så ikke dette. Indledte i stedet en forgæves dialog der endte i en lang enetale om vores forhold, insisterende på at drøfte roller m.m.

Jeg afviste en bøn om at stoppe samtalen og invitation til nærhed i stedet for krav.

En række tåbeligheder blev sagt fra begge sider og en god fredag eftermiddag blev spildt. Til slut var det hende der fremsatte de grove udsagn, slog med nakken, vendte ryggen til og gik.

Fulgte efter hende og trængte tavs hende op mod vægen, langstragt kyssen i gangen og efterfølgende forløsning/forsoning i sengen. Hvorfor fanden gjorde jeg ikke bare det fra en start og da hun inviterede til det?. Hvem styrer egentlig hvem?
Umiddelbart herefter kom vores nu voksne og snart flyvefærdige stadigt hjemmeboende barn hjem og spurgte forundret til, hvornår han skulle spise. Det blev sen mad i fredags.

Lørdag, dagen efter, blev en underlig dag præget af gårsdagens ordveksling og rejsen hjem til familiens skød for at fejre en rund fødselsdag, blev først senere til den hyggelige begivenhed den burde have været allerede fra dagens begyndelse.

Efter en god morgen her søndag, sidder jeg ved min pc og funderer. Kan konstatere, at trods alle lyster og erkendelser om en ny seksualitet og et nyt samlivsmønster, så er mange års på ond og godt gennemprøvede samlivsmønstre ikke længere væk, end at de i en presset situation hurtigt springer ud af skabet og forsøger at tage magte fra os begge.

Som jeg indledte med, fik jeg således en kontant lektion i, at udøvelse af dominans bør følge hånd i hånd med empati og indlevelse overfor min kvinde - ellers ser det ud til at jeg forfalder til tidligere tiders roller hvor jeg, uden at ville det, mere var en småtyran der som oftest fik sin vilje, men ikke sin kvindes hengivelse - og der ønsker jeg mig ikke tilbage til.

Heldigvis er dette ønske ikke mit alene - vi er enige om behovet for at udvikle en strategi for håndtering af situationer som denne. Der var vi ikke tidligere, før vores fælles erkendelse.