En ny sårbarhed åbenbarer sig

De sidste uger har min kvinde været under et urimeligt hårdt arbejdspres på grund af udmøntningen af de politisk bestemte nedskæringer overfor de klienter hun varetager.

Hendes fokus har derfor været andetsteds og på hendes fødselsdag forleden kulminerede aftenen i stedet for det hyggesamleje hun havde lagt op til, i en samtale (som jeg indledte, om vores forhold) der endte rædselsfuldt. Kort fortalt endte vi i en ordveksling hvor vi ikke hørte på hinanden og hvor hun gav udtryk for, at hun kunne være i tvivl om forventningerne til hendes seksualitet og vores indbyrdes rollefordeling.

Det blev den første nat hvor vi i frustration/surhed sov hver for sig og heldigvis var det ikke aftenen hvor jeg valgte at gennemtvinge et samleje. Dertil var der den aften nok sagt for meget til, at jeg med sikkerhed kunne have "påtvunget" hende forløsning - om end vi bagefter har drøftet om ikke det var, hvad der burde have været sket.

Nu, nogle dage efter og "tilbage på sporet" er vi enige om, at det var en tåbelig ugennemtænkt og ikke-rigtig af situationen fremtvunget udmelding - og en situation vi burde have undgået. Ikke så meget ordvekslingen, men tidspunktet og de konditioner det foregik under. Omvendt har det givet anledning til nogle refleksioner over hvad det er vi vil og hvor vi er.

Det er som om den nyorientering af vores forhold vi har indledt, har medført at vi på nogen punkter er blevet rigtigt meget sårbare. Det er når vi er inde og tale om kernen i vores seksualitet og roller i dagligdagens forhold udenfor sengen. Den dybe interaktion i hinanden synes heldigvis at have medført en erkendelse af hvor dybt vi er afhængige af hinanden - og at en at en tåbelig og uigennemtænkt bemærkning (endnu) kan gøre utilsigtet ondt og ryste det endnu relativt nye fundament vi er ved at bygge op.

Det ville dog være naivt at forestille sig, at den slags ordvekslinger ikke fortsat vil kunne ske, men vi er enige om at vi skal søge at forebygge dem. Godt nok ændredes vores indbyrdes dialog sig positivt da vi erkendte og drog de første erkendelser af, at vi fascineres af og ønsker at udleve D/s. Der begynder dog nu at udkrystallisere sig et behov for at sætte tempoet ned og ikke bare være beruset af, at vi har erkendt vores lyster på et eller andet udefinerlig plan - og i stedet skal vi til mentalt og konkret at omsætte dette til en dagligdag.

Det er den opgave jeg/vi på forskellig vis sysler med og som jeg i takt med, at det bundfælder sig vil forsøge af nedfælde overvejelserne om på bloggen.