torsdag den 24. september 2009

Hvilken forandring

Dette indlaeg er skrevet paa en pc i lobbyen paa et hotel i bjergene ved middelhavet - derfor de 3 manglende danske bogstaver.

Dagene lige nu bruges paa den rejse der markerer den milepael vi naaede i vort forhold i foraaret.

Forunderligt som nogle timers flyvetur kan bringe en til sol, smukke byer, gestikulerende mennesker og koersel paa halsbraekende smaa serpentinveje i bjergene - alt i medens vi igen stortrives efter smaa 14 dages "helvede" i vores forhold foranlediget af - og tilskynnet af mig - min kvindes forsoeg paa at laegge det allersidste medicin.

Det gik desvaerre ikke; men nu efter 3 dage, er vi ved at finde hinanden igen og nyder at tage os af hinanden og det smukke landskab vi er midt i inden vi om en uge atter er tilbage.

Tilbage er for mig "kun" at kapere, at der er forhold hvor jeg, lige saa meget jeg forsoeger at vaere omsorgsfuld, toldmodig og hensyntagende overhovedet ikke magter at hjaelpe min kvinde da hun var paa vej tilbage i depressionens vold.

Kaerligst

1 kommentar:

  1. Det, ikke at magte det, tror jeg er noget af det værste egentligt.

    Det har det været for mig ift. mine egne erfaringer med depressiv partner. Denne totale magtesløshed og at hvad du siger ingen forskel gør i grunden, er rigtigt rigtigt ubehagelig.

    Depressioner rammer i lige så høj grad den anden og jeg har måttet markere, både over for mig selv og over for den anden, at jeg på ingen måde agtede at være med-depressiv i egentlig forstand.

    SvarSlet