En brudekjole

Efter en lang dag i byen fra tidlig lørdag formiddag til midt på dagen, er jeg imponeret over hvor mange kjole- og skobutikker man kan nå (og jeg blev forsikret om; at der er mange flere), før vi nåede endelig frem til rejsens - overfor mig og indtil da skjulte - egentlige mål. Butikken der forhandler tøj fra en Karen Millen.

En time efter og flere tusinder kr. lettere gik jeg ud med en storsmilende kvinde, bærende på en "brudekjole" og jeg med en stor lyst til at dele min begejstring ved at sætte et billede af denne på min blog - men det billede vil desværre nok være for genkendeligt.

Sært som en kirkelig velsignelse bliver til brylluppet i vores begges bevisthed - vi har dog været borgerligt viet i snart 25 år.
Det er i sandhed svært at opretholde vores begges normale rationelle væsen, hvilket et nært familiemedlem og vedkommendes samlever, også bemærkede og sødt kommenterede, da vi spiste sammen senere på dagen.

Eneste "minus" var, at hun mente, at det burde have været hende som sammen med min kvinde skulle have købt kjolen. Nu står hun derfor, efter at hun og min kvinde gennemgik hendes tonsvis af sko, sammen med min kvinde for køb af sko - og hvad jeg ville have forsværget muligt, er udgangspunktet et par røde højhælede sko.

Heldigvis fik både hun og jeg kvalt alle min kvindes intentioner om sandaler. Så det går nok således, at husets vedligeholdelseskonto bliver lettet yderligere.

Derudover fik jeg sat mig på valget af en del af min kvindes beklædning som er "for my eyes only"

kærligst