mandag den 16. februar 2009

En stor beslutning

Fra tid til anden har min kone (som jeg siden har bestemt mig for for fremtiden at kalde min kæreste) og jeg lidt henkastet og forsigtigt talt om lysten til at inddrage andre i vores seksuelle leg. Nå man som jeg, snart har været gift i 25 år og børnene er begyndt at flytte hjemmefra - og nu mangler der kun den sidste - så er det åbenbart tiden for de større beslutninger vedrørende ens parforhold.
Hvad der har været den præcise anstødssten tror jeg ikke, at jeg nogen sinde får at vide; men for kort tid siden var en af de små fantasier som vi så ofte har hvisket til hinanden, om at give sin kæreste bort til en anden, åbenbart det som katalyserede en større proces, jeg vil bruge denne blog til at få rede på.
Ihvertfald valgte jeg i slutningen af januar måned, at undersøge mulighederne for at inddrage andre i vores seksualliv. Det stor mig hurtigt klart, at dette måtte være en profil, og ikke besøg i klubber eller lignende. Alt dette blev undersøgt og blev matrialiseret i løbet af mindre end en uge.
Tilbage var blot, at inddrage min kæreste i hvad jeg havde gjort.
Med en vis bæven meddelte jeg hende i begyndelsen af ugen, at jeg syntes den kommende week-end skulle friholdes fra de sædvanlige overvejelse om besøg af venner, familie og børn, til fordel for en indgående snak om nogle overvejelser jeg havde gjort mig. Lidt forundret spurgte hun om hvad, hvilket jeg afslog at komme videre ind på, ud over at det på ingen måde ville være ubehageligt eller omfatte opbrud, snarere det modsatte. Lidt rystende på hovedet stillede hun sig tilfreds hermed.
Imidlertid skete der det, at profilen allerede på 2. dagen kom ud med to henvendelser. På det tidspunk følte jeg mig lidt utro og fandt det klogest at involvere hende i mine gerninger allerede om onsdagen. Over en af de dyreste hvidvine vi har i kælderen - den jeg har glemt til den helt særlige anledning - meddelte jeg hende at jeg syntes vi skulle tale sammen.
På dette tidspunkt måtte det bære eller briste. Hvad nu, hvis hun trods alt havde meddelt, at det ønskede hen ikke at deltage i. I givet fald, forudså jeg en længere periode med behov for reparation af den krænkelse hun ville kunne sige det var.
Efter at have nippet til min 300 kr. vin og iagtaget en kvinde der var ved at få den galt i halsen, kunne jeg heldigvis konstatere at min bedømmelse af vores forhold ikke havde været fejl.
Hun kunne tilslutte sig vores profil - også de passager hvor vores drømme og lyster til D/s beskrives. Dette blev starten til en rejse ned i vores forestillinger og forventninger til vores indbyrdes roller i dagligdagen og i seksuallivet.
Den proces er netop begyndt og jeg vil i denne blog forsøge at reflektere over hvad det er der sker i min kærestes og mit liv
Kærligst

2 kommentarer:

  1. Hej :-)
    Velkommen i blogland.
    Det bliver spændende at følge jeres erfaringer.
    Kh, Hanne.

    SvarSlet
  2. Hvordan kan man bedre starte endnu en sygedag på sofaen, end med fundet af en ny og meget lovende erotikblog. Jeg har virkelig savnet erotiske blogs skrevet af mænd, og herligt når det så er en velformuleret mand ovenikøbet. Dine første indlæg indeholder meget der vedrører og vækker genkendelighed. Jeg har valgt at kommentere dem enkeltvis, for ikke at skabe for meget rod i strukturen :0)

    Men rigtig hjertelig velkommen i erotikkens blogunivers. Jeg glæder mig meget til at følge jeres erotiske rejse sammen.

    SvarSlet