Ja en kvindes beklædning kan være lækker og hensætte en til en skøn fornemmelse når man ved at ens kæreste i dagligdagen har hofteholder og nylonstrømper på - særlig hvis der er et kig.
Men det som særligt driver mig, er den bevisthed påklædningen nødvendigvis giver hende. At vide, at under kjolen er hun bar og tilgængelig og at når hun er i svømmehallen, ikke kan skjule at hun er glatbarberet. Dette er en særlig fryd for mig og for hende en stor udfordring. Og den intimpiercing hun fik i sidste uge, er ikke til at skjule. Det, og at jeg ønsker at hun lejlighedsvis skal bære korset - som hun synes er smukt og udstråler seksualitet, men på samme tidpunkt hader at bære - har selvfølgelig til formål at være en fryd for øjet; men ikke mindst at tilgodese min lyst til at "bestemme" over hendes seksualitet og give hende mulighed for at gå ind i den forbudte underkastelse.
Dette er en lang vej, som vi først er påbegyndt i de senere år. Først kom kravet til min kæreste om at bruge kjole eller nederdel, som den daglig beklædning. Et forhold hun i dag ikke kan forestille sig uden, men stadig krydret med den irationelle frygt for at være for meget kvindelig på arbejdspladsen, på samme tidpunkt som det er det hun ønsker.
Dernæst kom hendes accept af at være glatbarberet - og hendes proces frem mod i dag at være stolt af det, også når hun bliver eksponeret overfor jævnaldrende veninder der fortsat lever i kønskampens tid.
Og for tiden hendes tilvending til daglig at bruge hofteholder, også på arbejde. Et forhold, som på arbejdet, kræver overvindelse for at være stolt, hvis skulle afsløres stykket med bart. Igen kampen mellem lyst og "hvad kunne de dog ikke tænke hvis de viste". Dette er ganske naturligt ikke altid lige bekvemt, og der er da stadig mange dage hvor den står på strømpebukser end strømper. Men hun er gået ind i denne udvikling, som en del af vores seksualitet med ønsket om at realisere dominans og submissivitet så langt som muligt, samtidig med at vi også ønsker at være et ganske normalt par.
Opslag
Et par ord mere fra en kvinde, som meget gerne dagligt bar skørter, hofteholder og strømper, hvis hverdagslivet bød til det. Personligt er det langt fra bevidstheden om, hvordan jeg ser ud i andres øjne, men mere det at beklædningen øger min indre følelse af at være kvindelig, at hofteholderen minder mig om mine bevægelser og tanken om at være tilgængelig for min elskede.
SvarSletDen fysiske følelse, når mit køn ikke er lukket inde i et par snærende cowboybukser, gør at opmærksomheden mange gange i løbet af dagen rettes mod de små sansninger mit køn påvirkes af, når det kun er dækket af det silketynde tekstil.
En lidt forsinket kommentar, da jeg først nu har opdaget din blog.
SvarSletJeg kan sagtens følge dine betragtninger. At hendes påklædning er smuk og en fryd for øjet, det er skønt. Men det vigtigste er at hun selv er bevidst om at hendes påklædning er bestemt af dig og at den er en del af hendes identitet som den kvinde hun er. At hendes påklædning og udseende i det hele taget afspejler hendes forhold til dig, ikke hvordan hendes kolleger og veninder klæder sig.
Soher